Høringssvar vedrørende Bellahøjen - lokalplan 514

Oprettet: 11. oktober 2014
Svarnummer:
7

Indsendt af

Mads Bolberg

Virksomhed / organisation

Den Intgr. Institution Riiset / Bestyrelsesformand

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Som formand for en af nabo-institutionerne i området har jeg følgende svar til lokalplanen. Generelt: Lokalplanen har ikke indarbejdet hensyntagen til sidst omkringliggende miljø, som i væsentligt grad er erhverv, herunder institutioner og hotel. 1. Ændret anvendelse af Lokalplansområdet Der redegøres ikke i lokalplanen for lokalplansområdet ændrede anvendelse fra "Tekniske anlæg/Ikke forurende erhverv" til "Boligområde/Etageboliger". Eksisterende erhverv, herunder institutioner må ikke iht. planloven presses ifm. med ændringer af et planområde. Dermed skal lokalplanen give udtryk for at lokalplansområdes egen bebyggelse/planlægning skal imødekomme de nødvendige foranstaltninger for muliggøre ændringen af områdets anvendelse. Det bevirker bl.a. at lokalplanområdet selv skal etablere værn mod støj fra det omkringliggende erhverv, herunder institutioner og hotel, i området. F.eks. kan det af lokalplanens nuværende udformning forventes, at støj fra Riiset's legeplads ikke kan overholder miljøstyrelsen vejledende støjgrænser for etageboliger i dagstimerne og lokalplanen bør derfor inkludere krav om værn for at dæmpe støjen. 2. Overvåget Byggeriet kommer meget tæt på vores legeplads. Her har vi børn ude at sove dagligt, vi har børn på legepladsen løbende på forskellige tider af dagen. Beboerne specielt fra de meget høje huse får udkig over legepladsen i alle dagtimerne. Både Riiset's personale og børn vil/kan blive konstant overvåget. Vi gør derfor indsigelse imod dette og ønsker at lokalplanen stiller krav om en passende grad af visuel skærmning af Riiset's arealer fra lokalplanens boliger. 3. Skyggediagrammer Skyggediagrammerne i lokaplanen er udarbejdet for solhverv og for den dag på året, hvor solen står højest. Heraf kan konkluderes at der i perioden fra september til marts måned vil være skygge på vores legeplads i alle dagtimerne. Det er med stor bekymring vi ser på det. Vi gør kraftigt indsigelse mod dette, da det vil ødelægge vores ude miljø og få afgørende betydning for alles velbefindende, store som små. Lokalplanen forventes revidere så den stiller krav om sollys til Riiset udendørsopholdsarealer. 4. Stier På plandiagrammet, tegning med stier, er der markeret en offentlig fodgænger sti. Der er bl.a. angivet en sti igennem Kollektivhusets udeareal (vores nabo). Hvordan tænkes det realiseret i gennem en institutions areal? 5. Ny institution? I afsnittet Byggeønsker står der i andet afsnit: ”Det overvejes, om der kan indarbejdes en børneinstitution i bebyggelsen”. Når byggeriet påbegyndes fjernes Riiset's opsamlingssted til udflytterbørnehaven, hvorfor Riiset overfor MT Højgaard, har udtrykt ønske om at leje lokaler i det kommende byggeri til at erstatte det nuværende opsamlingssted. Det er uklart om lokalplanens tekst muliggøre denne løsning. Hvis ikke, ønsker Riiset, at dette indarbejdes. Der er netop bygget en ny børneinstitution i området, hvormed der nu er 1 fritidshjem, 4 børnehaver og 2 vuggestuer, som er naboer til lokalplansområdet. Hvis der planlægges byggeri af endnu en børneinstitution, må Riiset gøre indsigelse mod det da området i forvejen er så "tungt bebygget" af institutioner, at der er problematisk af opretholde fuld belægning. 6. Parkering Der er netop ved at blive etableret cykelsti langs Annebergvej og Primulavej, hvilket medfører et tab af parkeringspladser i området. Dette medfører af område op mod lokalplansområdet belastes yderligere. Riiset frygter at vores parkeringsplads vil blive brugt til at service de nye bruger fra lokalplansområdet, grundet sti-systemet og tabet af parkeringspladser medfører. Lokalplanen bør derfor indeholde mere en normalt antal parkeringspladser. Planloven forskriver 2,0 p-plads pr. bolig og Københavns Kommune bruger normalt 1,5 pr. bolig. Set i lyset af udfordringer i området skal lokalplanen indeholde et større krav en normalt.