Høringssvar vedrørende Pf. Kongelund - lokalplan 509

Oprettet: 13. august 2014
Svarnummer:
10

Indsendt af

Gitte Sommer

Postnr.

2100

By

københavn

Høringssvar

Som del af de haveejere der hele vejen har stemt imod, først at vi skulle være en ikke varig forening, og dernæst de der ikke ønsker helårsstatus( som nævnt i andet høringssvar var det et meget lille flertal, der kunne trumfe beslutningen igennem ) vil jeg også stærkt opfordre kommunen til at genoverveje tilladelse til helårsstatus. Det er sørgeligt at få, der gerne vil have helårshus, kan få lov til at ændre en kolonihaveforening i stedet for at købe hus i et almindeligt helårskvarter. Mange vil sige jamen det har de ikke råd til.. Nej men nu er der mange af de oprindelige ejere der ikke længere har råd til at have deres kolonihave og som tvinges ud af deres lille fristed. For mange bliver det rigtig svært at få råd til både at have deres lejlighed i byen og deres have. Specielt også nu hvor vi sikkert selv skal betale kloakeringen. Det er der allerede flere, bl.a. pensionister der ikke har råd til. Vi er hele tiden blevet fortalt ( bildt ind) at man sagtens kan beholde sin kolonihavestatus. Men det fremgår ikke helt klart af forslaget på hvilke præmisser. Jeg synes det er vigtigt at give de, der vil beholde deres have som kolonihave, mulighed for at ombygge/udbygge deres lille hus til et lidt større og tidssvarende, uden at skulle være tvunget til at bygge helt nyt, og tvunget til at bruge det som helårshus. Som andre har skrevet, blev det sagt at der var byggestop så snart processen gik i gang (selvom det slet ikke er blevet overholdt). Hvis man har et lille cigarkasse hus fra foreningens begyndelse, i 30érne, som en del af husene stadig er, har man kun haft et hus på 10 % af grunden.