Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 1 - lokalplan 425-1

Oprettet: 30. juni 2014
Svarnummer:
27

Indsendt af

Sara Buhl Bjelke

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

I dag er der i følge lokalplanen på den vestlige del af den eksisterende bygning (ved de foreslåede rækkehuse) lov til at bygge 1 etage plus evt. en tagetage. Vi beder om at dette bliver overholdt. Det vil have vidtrækkende konsekvenser ift. lys, sol og udsyn for vores bolig - og det er bestemt ikke på den baggrund vi har købt ejendommen. Det er netop fordi vi ønskede en lille plet med sol, lys og muligheden for at se himlen. Såfremt højden ændres, vil de kvaliteter forsvinde med en betydelig nedsættelse af livskvalitet og ejendomsværdi - sågar lysten til at blive boende nedsættes. Det var netop pga. den 1-etage ejendom overfor, at vi valgte at købe huset på Krimsvej 13K. Set ud fra et byplanmæssigt perspektiv vil den foreslåede ensretning af højdegrænsen fuldstændig udvande den diversitet og de skalaspring der ellers er lagt op til i denne enestående og unikke byplan for Krimsvejkvarteret. Begynd endelig ikke at ødelægge det! Både nord for og syd for denne stang er der 2 etagers byggerier - Ved at bibeholde stangen i 1 etage opnår man netop en variation og spændstighed i bybilledet med en levende og divers bygningsstruktur set fra Krimsvej. Bevar det udtryk. Kvarteret med sin højdevariation er helt unikt som byplan og er ikke set lignende andre steder i Danmark - Lad dog Krimsvejkvarteret forblive et spændende sted at gå på opdagelse. Såfremt det ønskes at tilgodese den store efterspørgsel på boliger/rækkehuse, så kan der sagtens laves nogle spændende boliger i 1 etage. Sådanne boliger vil desuden appellere både til ældre mennesker og børnefamilier. Således vil bebyggelsen give kvalitet og variation tilbage til bybilledet, sammen med de mange rækkehuse, højhuse og etageboliger. Bevar den nuværende højdegrænse - Tak. Venligst Sara Bjelke Arkitekt og byplanlægger PS - Jeg vil i øvrigt påtale en stor kritik af de skyggestudier som er vist i tillægget. De er IKKE retvisende i forhold til det som lokalplanen lægger op til - netop 2 etager plus evt. tagterrasse. Skyggestudier af en reel udnyttelse af lokalplanen vil få store konsekvenser for sollyset i haverne i efterår og forår, hvor der vil være tæt på 100% skygge fremfor ved 1 etage hvor der vil være 0% skygge - Der er en STOR forskel. Og det er ikke noget man som boligejer kan leve med, når nu man har købt en have for at kunne bruge den. Netop i forår og efterår er det ekstra vigtigt at have sol for overhovedet at kunne bruge haven. Værst er dog udsynet til en skyggefuld mur fremfor himmelen i tilfælde at et 2 etagers byggeri fremfor 1 etage.