Høringssvar vedrørende København som Julemarkedsby

Oprettet: 3. juni 2014
Svarnummer:
4

Indsendt af

Martin Arli

Virksomhed / organisation

"H.C. Andersen Julemarked" på Kultorvet

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Som arrangør af det kommende “H.C.Andersen Julemarked” på Kultorvet , føler jeg også at det vil være passende at jeg bidrager til denne høring. Først og fremmest hilser jeg Københavns Kommunes initiativ - ”Byliv” - med at udlåne pladser i indre by til julemarkeder - hjerteligt velkommen. Et stemningsfuldt indslag i en mørk tid og navnligt nu hvor det massive igangværende anlægsarbejde i indre by, som p.t. ikke just pynter på denne. Detailhandlen i indre by står overfor kæmpe udfordringer - dels at udbudet af butikker blevet mere og mere kædebutikker, på bekostning af unikke specialforetninger. BR / Tiger / Fona / Matas / Hennes & Mauritz / Body Shop/ Ecco / etc. dukker op i indre by. Butikker som alle findes i butikscentre rundt omkring i København, som tilmed kan tilbyde deres kunder gratis parkering og som oftest ligeledes gratis underholdning. For slet ikke at tale om den samlede detailhandel som er truet af Internethandel, der er i en eksplosiv vækst. Det er af største vigtighed at man blænder op for aktiviteter i indre by og undgår den massive butiksdød og ikke ender i en “død” kontorby. Derfor er julemarkeder en aktivitet som kan lokke fastboende, såvel som turister til byen. Julemarkeder er stadig i sin “grønne” ungdom her i Danmark. Man behøver bare at tage sydpå til Tyskland, som har en over 800 år gammel tradition for julemarkeder i de større handelsbyer. Der er over 60 julemarkeder i Hamburg og Berlin topper med over 100. Det er vores mening at julemarkeder skal være en medspiller og ikke modspiller for de eksisterende butikker og omkringliggende restauranter og cafeer og samtidig opfordre disse til at deltage i et konstruktivt samarbejde. For nyligt deltog jeg i “Indre by lokaludvalg” ´s morgenmøde og hørte der igennem et par kritiske røster om hvor vederstyggelige at julemarkeder i grunden er og ligeledes at Indre by ville blive “overplasteret” med disse. Dette er ikke en holdning jeg deler. Med de påtænkte 6 julemarkeder vil der være en afstand på 700 - 800 meter mellen hvert marked, strækkende fra Nyhavn til Halmtorvet. Så det er bestemt ikke hver en plads eller hvert et torv som må stå for skud. Eksempeltvis er der ikke julemarkeder på Regnbuepladsen/ Rådhuspladsen, Vor Frue Plads, Gråbrødre Torv, Kgs. Nytorv, Pladsen foran Thorvaldsens Museum, Vesterbros Torv etc. Jeg er af den opfattelse af, at flere julemarkeder skærper konkurrencen og kan give de såvel de eksisterende som kommende julemarkeder et kvalitetsløft. Et julemarked er jo et ikke forurenende tiltag eller medfører ej heller lydgener af nogen art. Det er ikke kun vores naboer i Tyskland som laver julemarkeder, I Wien stiller byen sin smukke Rådhusplads til rådighed for julemarkedet - i samme by er der kæmpe julemarked på det kejserlige slot Schönbrunn. I Paris på “Avenue Champs Élysées”, fra Concordepladsen til Triumfbuen -et 3 kilometer langt julemarked, med over 350 boder. I Rom på piazza Navona. Amsterdam er nærmest et stort julemarked, med forskellige temaer på hvert marked . I Stockholm på Stortorget, o.s.v. -fælles for disse markeder er at de er åbnet fra medio November til først uge i januar. Så lad os glæde os over at det nu er muligt at kunne besøge julemarkeder i København, hilse på julemanden, nyde de 10.000-vis af julelys, julehygge, juledufte - og så ovenikøbet uden at skulle betale entré. De venligste hilsner Martin Arli HC ANDERSEN JULEMARKED på Kultorvet info@julemarked.co