Oprettet: 25. februar 2010
Svarnummer:
48

Indsendt af

Magnus Sangild

Virksomhed / organisation

Studio/ Magnus Sangild

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg kan forstå at borgerrepræsentationen for København, har vedtaget broerne der skal løbe over inderhavnen, Christianshavns Kanal samt Trangraven. Jeg vil i den forbindelse ytre mig om og lave en indsigelse mod broerne pga. de gener og belastninger dette medfører området og det helt særlige miljø der er omkring Christianshavns Kanal. Problemerne vil være at København mister en del af sin sjæl, det unikke vandmiljø/havnemiljø der findes i hjertet af København vil blive skadet på baggrund af disse planer. Det vil ikke være muligt for sejlskibe frit at sejle ind og ud af havnen og selv med en god bropolitik, med åbne broer 1. gang i timen vil dette være til gene for både cykellister, fodgængere og bådejere. Alternativt kan en dårlig bropolitik skabe så meget kaos blandt havnens brugere at dette kan forårsage store materielle skader samt mennesker. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor 3 broer er nødvendigt, alternativet kunne være at man byggede en bro over Københavns ydrehavn fra Nyhavns sydlige mole til Nordatlantens brygge og derefter en tunnel under Christianshavns Kanal og Trangraven. dette ville betyde et mindre udlæg men en tilfredshed hos både sejlere, lokalbefolkningen og cykellister, da ingen vil blive generet af dette projekt. Ifølge beregninger vil en evt. tunnelløsning vise sig billigere på længere sigt end en bro, dette er også værd at tage med i beslutningen da det er skatteydernes penge der skal financierer den daglige drift af broerne.