Høringssvar vedrørende Bispebjerg Hospital - lokalplan 497

Oprettet: 28. august 2013
Svarnummer:
13

Indsendt af

Rune Kjærgaard Lange

Virksomhed / organisation

Danmarks Naturfredningsforening, København

Postnr.

2770

By

Kastrup

Høringssvar

I Danmarks Naturfredningsforenings afdeling København har vi læst lokalplanforslaget og kommuneplantillægget som skal muliggøre en udvidelse af Bispebjerg Hospital til et nyt og moderne hospitall. Vi værdsætter lokalplanforslaget for den måde helhedsplanen og den nye bebyggelses placering er en videreførelse af det fredede oprindelige hospital, for den nye samlende landskabsstruktur og for det store hensyn og det forarbejde der er gjort i lokalplanen for sikring af bevaringsværdige træer og beplantning. Vi vil dog samtidig opfordre til at de foreslåede byggefelter/ byggeområder der er vist på tegning 5 indskrænkes mest muligt så, så mange af de på tegning 4 udpegede bevaringsværdige træer som muligt kan bevares. Vi vil også kraftigt opfordre til at lokalplanens afgrænsning ændres så vejen Bispebjerg Bakke indarbejdes i lokalplanen således at træerne her kan sikres ved at udpege dem som bevaringsværdige træer. Vi værdsætter specielt at den på tegning nr. 4 markerede bevaringsværdige rekreative park skal opretholdes og at 2 nord-sydgående alleer er udpeget som bevaringsværdige. Vi vil foreslå at det overvejes at forlænge og supplere disse alleer. På vegne af DN København Formand og Bestyrelses medlem Rune Kjærgaard Lange og Annette Christiansen