Høringssvar vedrørende 2-timers parkeringszone på Rebekkavej, Esthersvej, Judithsvej og Ruthsvej
Oprettet:
10. maj 2013
Svarnummer:
10
Indsendt af
Jens Simonsen
Postnr.
2900
By
Hellerup
Høringssvar
Andelsforeningen AB Byggeforeningen Ryvang, som jeg bor i, ligger på hjørnet af Tuborgvej og Esthersvej, og foreningens gadenumrene løber over Tuborgvej 44 + 46 + 48 + Esthersvej 2+ 4 + 6 + 8. Ejendommen befinder sig indenfor den røde streg på tegningen.
Hvis der indføres parkeringslicens, skal det være muligt for beboerne med adresserne Tuborgvej 44 , 46 og 48 at få licens. Der må ikke parkeres på Tuborgvej, så eneste parkeringsmulighed for vores ejendom er Esthersvej hvis der er plads, og ellers finde en parkeringsplads på judithsvej, rebekkavej eller Ruthsvej.
Jeg tilslutter mig Helle Kuhls pointe om at man bør have parkeingslicens til alle vejene, når man er beboer her.