Høringssvar vedrørende Ny Østerbro Skole - lokalplan 495

Oprettet: 3. maj 2013
Svarnummer:
43

Indsendt af

Trine Tving Jensen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Det er en god ide at lave en folkeskole i Kræftens Bekæmpelses bygninger, men en skole for 1000 elever er al for mange elever i forhold til ude-areal, og bygnings-areal, samt i forhold til til-og fra-kørselsforhold. 1) Trafik: Min bekymring og skepsis drejer sig først og fremmest om den øgede trafikbelastning med biler, som vil komme på Faksegade, Odensegade, Rosenvængets Hovedvej og på A. F. Krigersvej. Disse gader er meget smalle p. g. a. parkerede biler i begge vejsider, men Rosenvængest Hovedvej og A.F. Krigersvej har en særlig karakter af at være et rekreativt område i sig selv. De to gader fungerer, som steder, hvor børn løber på rulleskøjter og skateboard, de små lære at cykle, og andre tager sig en hyggelig gåtur i de grønne omgivelser langt væk fra den stressende trafik på Østerbrogade, Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden. Ved åbning af en så stor skole i dette kvarter, vil der ske et markant øget trafikpres med biler på disse ellers så rolige veje. I jeres oplæg står der at børnene skal hovedsageligt afleveres på Strandboulevarden, men indskolingen kommer til at ligge med egne indgange ud til A.F. Krigersvej og Rosenvængets Hovedvej. Eftersom det især er indskolingsbørnene, som bliver kørt til skole, vil der derfor ske en markant øgning af trafikken på de nævnte veje. Min erfaring med fritidshjemmet Lomholts Villa er at der holder mange biler mellem 16 og 16.45 på A.F.Krigersvej, og det er dog kun et fritidshjem med få børn. Desuden cykler jeg dagligt gennem Gl. Klakbrænderihavnsgade lige før klokken 8 og igen ved 16-tiden om eftermiddagen for at aflevere/hente min søn på Heibergskolen. I Gl. Klakbrænderihavnsgade er der netop adgang til indskolingen på Heibergskolen samt fritidhjemmet Borgen, og på disse tidspunkter er der ikke rart at cykle med sit barn: Bilerne holder parkeret i begge vejsider, biler standser midt på vejen for at sætte børn af, bildører går op/ i, og børn og forældre myldre ud/ind. Der er en meget stresset og ikke særlig rar stemning i gaden på disse tidspunkter. Heibergskolen rummer dog kun 500 børn, så derfor frygter og forventer jeg at trafikken på vores veje (A.F.Krigersvej og Rosenvængets Hovedvej) bliver et helvede når Ny Østerbroskole åbner for 1000 børn. Forslag: Pres Kræftens bekæmpelse til at forældrene må benytte Hospitalsvej, som afsætningsplads før kl. 8.00 og igen efter kl. 15.00. Altså ingen parkering, men kun standsning. 2) Ingen nedrivning af gamle bygninger: Der bør bygges en mindre sportshal, således at den fredede og bevaringsværdige bygning i skolegården forbliver. Forslag: Brug bygningen som en rumdeling af skolegården mellem de yngste elever og udskolingseleverne. Og anvend bygningerne til skolebrug, eller eventuelt som opmagasineringsplads for skolen (f.eks. skralderum, cykelskur). -Så slipper vi(naboerne) for at der bliver bygget grimme opbevaringsskurer og skraldeskurer ud mod Rosenvængets Hovedvej (det er allerede kommet et grimt skur - ØV!). Lomholts Villa bør ikke nedrives, da den på alle leder og kanter passer ind i kvarteret. Den kan dog godt trænge til en passende i standsættelse, som tager udgangspunkt i villaens bygningshistorie. Med venlig hilsen Trine Tving Jensen