Høringssvar vedrørende Omstrukturering af læseklasserækker

Oprettet: 21. december 2012
Svarnummer:
4

Indsendt af

Nørrebro Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Nørrebro Lokaludvalg

Postnr.

2200

By

Nørrebro

Høringssvar

Nørrebro Lokaludvalg er vidende om, at nuværende læseklasse række på Blågård Skole som tilbyder et specialiseret undervisnings tilbud til en gruppe elever, der har behov herfor, fungerer rigtigt godt. Nørrebro Lokaludvalg kan endvidere godt følge argumentationen om, at en sammenlægning af læseklasserækkerne fra Lergravsparkens skole samt Blågård skole på Blågård skole giver mulighed for et større fagligt miljø og større robusthed overfor udskiftning af personale, hvilke er til gavn for ikke mindst de tilknyttede børn, men også udviklingen af den specialiserede viden i forhold til tidlig opsporing af elever med læsevanskeligheder. Det må bare ikke ske som en del af en spareøvelse. Nørrebro Lokaludvalg har dog umiddelbart svært ved at vurdere om Blågård Skole blandt de mange andre opgaver skolen har med bla. at tiltrække en større elevgruppe fra sit distrikt pt. har det overskud som det vil kræve, for at sikre, at en sammenlægning, bliver en succes. Her mener vi man bør lytte til Blågård Skole. Endvidere er afstanden mellem Lergravsparkens skole og Blågård Skole betydelig og selvom begge skoler modtager elever fra hele byen bør det nøje overvejes om transporten/skolevejen nu bliver en for stor vanskellighed for de elever, der er tilknyttet Lergavsparkens læseklasserække . Her bør man lytte til brugerne af tilbuddet på Lergravsparkens skole. Venlig hilsen Nørrebro Lokaludvalg