Oprettet: 10. december 2012
Svarnummer:
82

Indsendt af

Emmerik Warburg

Virksomhed / organisation

CRIR

Postnr.

1440

By

København

Høringssvar

Lokalplan 331 "Holmen II" har haft en meget positiv udvikling på nærområdet både for "Trekanten"´s børnehus og for beboerne langs Refshalevej. Der er ikke sket alvorlige færdselsuheld, som det skete i tiden før 1999. Refshalevej er et parkeringsfristed for bydelens bilister (inklusiv gæster til Prinsessegade/Burmeistersgade-kvarteret), og Øresundsmiljøskolen har kunnet bruge både vejkant og strandbred uden at være i fare for trafikken. Dette bliver med det nye "forslag til tillæg" ændret, og vi vil kunne se en stærkt øget trafikmængde der vil forsøge "smutvejen" langs Tømmergraven - til fare for både beboere, skolebørn og forældre til og fra institutionerne. Da de parkerede biler har ikke har andre steder at være vil de uoverskuelige oversigtsforhold og den øgede trafik forværre forholdene uholdbart. Det må derfor stærkt tilrådes at beholde både pullerten på Danneskiold-Samsøes allé og forstærke hastighedsbegrænsningerne på Refshalevej, så den gennemkørende trafik begrænses mest muligt. Sig nej til "Lokalplan nr. 331 "Holmen II" tillæg nr. 3"