Oprettet: 10. december 2012
Svarnummer:
66

Indsendt af

Niels Henrik Mortensen

Virksomhed / organisation

Lejerbo afdeling 204, Islands Plads

Postnr.

1422

By

København K

Høringssvar

Lejerbos afdeling 204, Islands Plads, som ligger for enden af Prinsessegade, lige før Værftsbroen, kan ikke tilslutte sig det fremsatte lokalplanforslag. Lokalplanforslaget er meget besynderlig og ligner ingen andre lokalplanforslag. Forslagets eneste lokalplanstof er at muliggøre en fjernelse af busslusen. Lokalplanforslaget indeholder derefter et trafiksaneringsforslag for Prinsessegade, hvis formål kun er at afbøde på de forringelser som fjernelsen af busslusen vil betyde. Kommunen prøver således at dække over det ringe indhold i lokalplanforslaget ved at putte en trafiksanering ind, et projekt af den karakter som ikke kræver en lokalplan. Dette viser at kommunen er helt klar over at selve fjernelsen af busslusen kun har negative effekter, hvilket lokalplanforslaget også tydeligt bærer præg af, da det ikke omtaler nogen som helst positive effekter af betydning. Busslusen har haft stor betydning når det gælder at forbedre de trafikale forhold på Prinsessegade. Bussluser af forskellige slag bliver brugt i mange andre byer og også andre steder i København. Bussluser giver mulighed for at fremme brug af kollektiv trafik og cykel, og mindske generne fra biltrafikken. Dette er til stor glæde for de beboere der på denne måde slipper for unødvendig gennemkørende biltrafik. Spørg beboerne i Sydhavnen, spørg dem i Rantzausgade, spørg på Amager ved Ørestad og spørg beboerne på Nørrebrogade. Kan de nu også forvente at deres bussluser fjernes eller er det kun busslusen på Holmen? Lokalplanforslaget beskriver heller ikke motivet for fjernelsen og rejser derved flere spørgsmål end det besvarer. I vores afdeling undrer vi os desuden over at det fremsatte trafiksaneringsforslag ikke omfatter den del af Prinsessegade som ligger ud for vores ejendom og som er privat fællesvej. Det er jo åbenlyst at når bilisterne er blevet tilstrækkeligt generet af indsnævringer og forsætninger på strækningen op til Bodenhoffs Plads, så vil de køre hurtigt på resten af vejen og ud på Holmen. Strækningen ud for vores bebyggelse og over Værftsbroen bliver ikke hastighedsdæmpet og strækningen har heller ikke cykelsti, hvilket må siges være meget ringe gennemtænkt. Krydset ved Bodenhoffs Plads bliver idag gennemkørt med høje hastigheder, men dette er heller ikke taget højde for i forslaget. Endelig peger vores erfaringer fra ”før busslusen” blev installeret på at vores modstand mod at fjerne den er velbegrundet. Specielt omkring myldretiderne herskede der fuldstændigt kaotiske forhold. Hele eftermiddagen var der således kø hele vejen fra Holmen ned til krydset ved Torvegade. Samtidigt med at forældrene – ofte på cykel” skulle hente børn i institutionerne, gymnasieeleverne skulle hjem på cykel, Taxaerne ved Christiania holdt langt oppe på cykelstirene vor at give plads til den megen bil trafik osv. Hertil kommer at ”bilister” med ærinde i Prinsessegadekvarteret stort set ikke kunne komme frem – også et problem i forhold til udrykningskøretøjer som der er en del af. Årsagen er bl.a. at Torvegade er helt uegnet til at fungere som ”udslusningssted” for bil trafikken fra Holmen, B&W’øen mv. Sammenfatningsvis finder vi at lokalplanforslaget er så ringe motiveret og bidrager så negativt til både byens klimamål og mål om at være en metropol for mennesker, at det ikke kan være andre muligheder end at kassere forslaget. Venlig Hilsen Niels Henrik Mortensen Formand for beboerbestyrelsen afdeling 204, Islands Plads Prinsessegade 93, 4. tv. 1422 Kbh K 60864614 nielses.brevkasse@live .dk