Høringssvar vedrørende Klubfællesskaber

Frie Børnehaver og Fritidshjem finder klubbernes arbejde understøttende for de unge københavneres fritidsliv og for deres mulighed for at møde nærværende voksne. Medarbejderne i klubberne har netop øje for alle unge i bydelene, uanset om de i øjeblikket frekventerer den lokale klub eller tilbringer tiden udenfor ”matriklen”. Tanken om en fælles indsats, hvad enten den nu kaldes ”den femte klub”, ”den matrikelløse klub” eller ”et klubfællesskab” er relevant. Frie har særligt fokus på udviklingen af forældrenetværk, der med et helhedsblik følger barnet fra spæd til voksen. Vi kalder det ”helhed i et 0 – 18 års perspektiv”. Her vil det være naturligt at indtænke lokalområdernes foreninger, netværk og særlige ressourcer – der udover de ressourcer der i dag er aktive (SSP, boligsociale medarbejdere mv.) kan være med til at udvikle og virkeliggøre ny typer indsatser til gavn for de unge. Frie skal tydeligt markere sin uenighed i oplæggets ”entydige ledelsesstreng”, hvor der foreslås ”ledelse på tværs af juridiske enheder”. Derved kommer oplægget til at skabe uklarhed om ledelsesforholdene. For Frie er det uomtvisteligt, at der ikke kan være kommunal ledelse af en selvejende klub – ligesom en selvejende klub ikke kan have ledelsesansvaret for kommunalt ansatte. ”Selvejende daginstitutioner er ikke en del af den kommunale forvaltning, og der kan derfor ikke være ledelsesfunktioner på kommunalt niveau i forhold til den selvejende daginstitution”, (dagtilbuds- og klubvejledningens kapitel 5, stk. 5.1). Klubfællesskaber er et samarbejde – et forpligtende samarbejde – mellem kommunale og selvejende institutioner, ikke som det hedder i oplægget enten kommunale eller selvejende klubfællesskaber. Derfor må der tænkes nyt og anvendes andre styre- og koordineringsmodeller. Vi henstiller derfor til, at der ses på alternative styringsmodeller. Frie Børnehaver og Fritidshjem kan f.eks. foreslå en såkaldt partnerskabsmodel, som vi har anvendt på 0 – 10 års området. Specifikt vil Frie Børnehaver og Fritidshjem bemærke følgende: • Ny ungestruktur med klubfællesskaber – og nye fællesskaber bestående af de unge selv Frie Børnehaver og Fritidshjem ser ungdomsklubben som et relevant socialt mødested for unge. Nogle af de foreslåede klubfællesskaber ser ud til at blive for store. Det er vigtigt, at de tilbud der gives, har afsæt i de lokale forhold. Ellers vil der ikke være interesse for dem. I nogle af bydelene vil vi derfor foreslå, at området deles op, f.eks. et i en nord og et i syd. Vi vil også pege på, at der flere steder er et velfungerende samarbejde i gang allerede, som bør understøttes. Det skal stadigt være muligt at videreudvikle det gode samarbejde med SSP, boligsociale medarbejdere, foreninger, forældrenetværk og med andre aktiviteter i lokalsamfundet. • Økonomiske incitamenter til at understøtte klubdeltagelse Medlemskab af fritidshjem og herefter juniorklub vil i sig selv fremme interessen. Imidlertid opleves et stort frafald, når forældrene økonomisk prioriterer medlemskab af f.eks. fodboldklubben højere end klubben. Et reduceret kontingent i fritids/juniorklubben vil derfor virke befordrende for tilgangen til ungdomsklubberne. • Mål og formål med klubber og klubfællesskaber En måde at styrke et samarbejde på er at definere mål og formål for indsatserne, både konkret og lokalt. Vi vil derfor også foreslå, at mål og formål tydeliggøres: Klubarbejdet og klubsamarbejdet er mere end aktiviteterne i sig selv. Gennem aktiviteter og relationer skal de unge ”lære noget for livet”, de skal have mulighed for at se sig selv og sine venners udvikling som en dannelsesrejse, hvor man oplever sig selv som en betydende del af et fællesskab. Her skal der eksperimenteres, findes veje og afprøves muligheder. De unges tanker om demokrati, verden og det lokale samfund skal også inddrages i udviklingen af klubberne og klubsamarbejdet - og det på nye måder. Der er mere end nogensinde behov for mangfoldighed, diversitet, inddragelse og helhedsorienteret forebyggelse. Det er således også en indsats mod en standardiseret og fjernstyret pædagogik. • Klubfællesskabets ledelsesstruktur For de selvejende klubber er bestyrelsen ansættelsesmyndighed og arbejdsgiver. Den enkelte bestyrelse vil altid være ansvarlig for eget personale, og som allerede antydet kan således ikke delegere sit ledelsesansvar til en klyngeleder uagtet kontraktudformning. I den foreslåede model vil en selvejende leder f.eks. skulle referere til en klyngeleder (med overordnet budgetansvar og ledelsesansvar) samt en leder af kommunal klub (med dagligt budgetansvar). Frie Børnehaver finder alene en model baseret på samarbejde om konkrete opgaver realiserbar. En model for dette kunne som nævnt være en partnerskabskontrakt. Klubberne kan indgå som partnere i aktiviteter, samvær og gadeplansarbejde mv. Opfølgningen på Ungebydelsplan bliver således en klubbydelsplan baseret på de omhandledes klubbers samarbejde og koordinering af indsatser med accept og ressourcetildeling besluttet i Børne- og Ungeudvalget. • Tilhørsforhold Frie noterer sig at klubberne alene kompenseres for 50 pct. af indtægtsgrundlaget ved kontingentfrihed. Frie vil gerne pege på, at ikke alle klubber finder det problematisk, at få de unge til at registrere sig som klubmedlem. Eksempelvis giver dette en mulighed for at modtage data og kunne kontakte familie, skole etc. Det synes uklart, hvorledes en pladsprisafhængig sats kan realiseres i en ikke databaseret model. At der ydes et begrænset beløb i kontingent ses også som et relevant aspekt af det at gå i klub. En anden relevant faktor er, at temaklubberne er baseret på faste hold, der gennemfører et forløb. Også disse klubber indgår i den fælles ansvarlighed for at den enkelte unge finder den relevante platform for kontakt med såvel andre unge som voksne via et kontingent. • Økonomimodel Frie har forstået oplægget således, at ny struktur- og ressourcetildelingsmodel ikke ledsages af besparelser på området. Dette bortser imidlertid fra den manglende kompensation for kontingentfritagelse. Hertil kommer, at såvel omfordeling som en alternativ anvendelse af nuværende ressourcer til f.eks. sociale kompensationer og fællesbudget forventeligt opleves drastisk i nogle af klubberne. Frie finder det derfor relevant, at omfordeling minimeres og kompensationer samt fællesbudget finansieres af nye midler. Særligt de små klubber vil få det svært, da flere af de skruer der drejes på favoriserer de største enheder. Det vil udfordre den mangfoldighed, vi har i dag. Børn og unge er forskellige og har forskellige behov. Nogle trives ikke i de store miljøer, og nogle ikke i de små. Derfor bør der være rammevilkår, der sikrer, at begge alternativer har den økonomiske mulighed for at eksistere under en ny ressourcetildelingsmodel. Det skal bemærkes, at den sociale demografi ikke giver et retvisende billede af de konkrete unge, som benytter de enkelte klubber. De unge opfattes generelt som loyale i forhold til egen klub og optageområde er generelt bredt geografisk. Således bør en økonomisk tildelingsmodel tage højde for den konkrete belastning som klubbens konkrete unge afspejler. I den forbindelse skal det endvidere bemærkes, at ikke alene unge fra socialt belastede hjem har behov for særlig opmærksomhed. Også unge fra hjem med f.eks. meget karriereorienterede forældre har brug for en ganske særlig opmærksomhed. Der bør være et afbalanceret forhold mellem driftstilskud baseret på medlemmer og tilskud baseret på socio-kulturelle forhold. Med venlig hilsen Helle Pind Jensen Chef for Politik, Pædagogik og Psykologi Frie Børnehaver og Fritidshjem