Høringssvar vedrørende Klubfællesskaber

Oprettet: 12. oktober 2012
Svarnummer:
32

Indsendt af

Jean Thierry

Virksomhed / organisation

Formand for Bispeparken (fsb afd.1-22)

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Fra Bispeparken vil vi indtrængende advare imod den model, hvor der oprettes klubfælleskab i Bispebjerg bydel, og Bispeparkens Ungdomsklub lukkes. Der bor næsten 1500 mennesker i Bispeparken, deraf er et stort og voksende antal børn og unge, og der er behov for et helt lokalt klubtilbud. Bispeparken betegnes af kommunen som et særligt udvalgt boligområde, og fra politisk hold på Rådhuset har der lydt opbakning til vores ønske om længere åbningstid og åbent hver dag i Bispeparkens Ungdomsklubs lokaler. Derfor er det en stor overraskelse for os, at Bispeparkens Ungdomsklub slet ikke er nævnt i forslaget og dermed lukkes. Dertil sker det tilsyneladende helt uden overvejelser og argumenter, som kan diskuteres i høringsfasen. Det kan blive problematisk og give store omkostninger på længere sigt, også for kommunen, hvis der ikke er et klubtilbud i Bispeparken. Der er brug for en styrkelse af Ungdomsklubben i Bispeparken, ikke en lukning Derfor fraråder vi modellen med klubfællesskab i Bispebjerg bydel. Jean Thierry, formand for Afdelingsbestyrelsen i Bispeparken (fsb afd.1-22)