Høringssvar vedrørende Klubfællesskaber

Høringssvar til forslaget om klubfællesskaber Jeg vil gerne indledningsvis give en positiv tilbagemelding på forslaget om klubfællesskaber. Jeg er enig i intensionerne med forslaget, og vil især fremhæve to punkter: • De klubbydelsplaner, der lægges op til i forslaget, er en god ide. Disse planer vil give overblik over opgaver og fælles indsats og stille krav om samarbejde. • Det er desuden meningsfuldt at skille indsatsen på Indre og Ydre Nørrebro ad. Selvom de to områder på nogle punkter ligner hinanden, er der også store forskelle, som ville gøre det svært at koordinere en fælles indsats. Herefter vil jeg fremsætte nogle generelle kommentarer til organiseringen af klubarbejdet: • Det ville have været fornuftigt at lave en enstrenget model for klubarbejdet, så man udskilte klubberne fra de nuværende klynger og lavede egentlige klubfællesskaber. Jeg er klar over, at det giver problemer at ændre på den klyngestruktur, der lige er opbygget. På den anden side er jeg nødt til at sige, at det er trist for klubarbejdet, at man af pragmatiske grunde fravælger den bedste løsning. • Det ville samtidig have givet god mening at dele 0-17 års området op i to aldersgrupper (0 til 9/10 år og 10/11 til 17 år). De to aldersgrupper stiller meget forskellige krav til indsatsen. Jeg forestiller mig, at det igen er hensynet til den nydannede klyngestruktur, der har spærret for dette. • Det er svært at forstå, at man har valgt ikke at medtage fritids- og juniorklubberne i den fælles klubstruktur. Man har dermed fravalgt muligheden for at samle indsatsen for de 10-17 årige under en fælles ledelse i forbindelse med den nye struktur, og det er ærgerligt. Måske kan man med tiden ændre på det forhold. Indtil da må vi få det bedste ud af de eksisterende betingelser. Jeg vil desuden udtrykke en undren over prioriteringen af indsatsen i forhold til de udsatte børn og unge: Der bliver i øjeblikket gjort en stor indsats - både kvalitativt og kvantitativt - for at opprioritere arbejdet med de udsatte unge over 18 år. Det samme gør sig gældende for arbejdet med de 14-17 årige. Det er forslaget om en ny klubmodel for ungdomsklubberne et udtryk for. Begge initiativer er indiskutabelt positive. Men jeg synes de 10-14 årige i de udsatte boligområder bliver overset. Det kan eksemplificeres gennem en beskrivelse af Blågårdsområdet: Der er kun relativt få 10-14 årige i Blågårdsområdet, der føler sig tiltrukket af det begrænsede fritids- og juniorklubtilbud der eksisterer. Størstedelen af de udsatte unge tilbringer deres tid på gaden og lærer herigennem en uhensigtsmæssig gadeadfærd. Det forsøger vi at rette op på gennem opsøgende gadearbejde, lokale aktiviteter og brobygning til Kvistens ungdomsklub. Men hvorfor dog ikke gøre en særlig indsats for de udsatte 10-14 årige gennem at opprioritere fritids- og juniorklubarbejdet i området? Det er både bedre, nemmere og billigere at forebygge end at reparere. Som det fungerer lige nu, bliver vi ved med at producere problematiske unge i 10-14 årsalderen – kommende brugere til ovenstående indsatser for de ældre grupper. Afslutningsvis vil jeg i forlængelse af ovenstående fremsætte forslag omkring klubstrukturen specielt på Indre Nørrebro: (For yderligere uddybning henviser jeg til vedlagte notat.) • At alle kommunale klubber på Indre Nørrebro samles under en fælles ledelse. Det vil give mulighed for en styrkelse af børne/ungearbejdet i hele aldersgruppen 10-17 år. • At man i forbindelse med dannelsen af ovennævnte klubfællesskab på Indre Nørrebro samler Blågårdsområdets fritids- og juniorklubpladser i en enkelt institution – så der fremover vil være én stor fritids- og juniorklub og en ungdomsklub i Blågårdsområdet. Man kunne samtidig overveje at udvide kapaciteten i fritids- og juniorklubben. • At man i projekteringen af klubpladser i København er opmærksomme på området omkring Guldbergsgade og Ryesgade. Der er mangel på ungdomsklubpladser i det område. Begrundelser: Ved at samle hele klubområdet under en fælles ledelse kan man sikre bedre betingelser for en koordineret indsats for alle aldersgrupper. Man opnår desuden at få en enhed, der er ressourcemæssigt bærdygtig – både økonomisk og personalemæssigt – og det vil ikke mindst komme fritids- og juniorklubarbejdet til gode (se nedenfor). Med et stort klubfællesskab på Indre Nørrebro vil man også få bedre betingelser for at harmonisere klubtilbuddene i området. Det er p.t. meget ujævnt sammensat på hver side af Nørrebrogade: I Blågårdsområdet er der et relativt stort ungdomsklubtilbud i Kvisten. Det nuværende fritids- og juniorklubarbejde lider derimod under at være spredt på spredt på flere små enheder: Med den begrænsede personaledækning, der naturligt er i hver lille enhed, er det vanskeligt at udøve en socialpædagogisk indsats over for de børn som har behov, og samtidig lave aktiviteter, der kan tiltrække flere børn. Af samme grund er de små klubber sårbare i forhold til sygdom, ferie, osv. Guldbergsgadeområdet har et ret stort og velfungerende fritids- og juniorklubtilbud, som primært frekventeres af velfungerende børn. På den side af Nørrebrogade er der derimod behov for flere ungdomsklubpladser. Med venlig hilsen Britt Riese-Andersen, Leder af Kvisten Forslag til styrkelse af økonomisk og faglig bæredygtighed i forbindelse med børne- og unge arbejdet på Indre Nørrebro. Baggrund • I forbindelse med forslag til ny økonomimodel vil Kvisten på Indre Nørrebro miste sin særbevilling. Det vil gøre institutionen mere økonomisk sårbar. • De to fritids- juniorklubber i Murergården og Capella i Blågårdsområdet er meget små, og er derfor allerede nu sårbare både personalemæssigt og økonomisk. Denne sårbarhed blev yderligere øget med den nye budgetmodel. Det er mærkbart at fritids- og juniorklubberne fik mindre økonomi efter den nye budgetmodel. • Ungdomsklubben under Stjerneklubben i Guldbergsområdet har p.t. lokalefællesskab med fritidsklubben, og åbner først, når fritidsklubben lukker. Ungdomsklubben har altså kun åbent 18-22 5 hverdage. De unge presser på for at komme ind i klubben om eftermiddagen, og klubben må løbende finde på løsninger for at kunne tilbyde de unge noget udover den korte åbningstid. Det er uroligt område, og der er brug for et tilbud, hvor der kan arbejdes mere målrettet med de unge. Det nuværende tilbud er ikke tilfredsstillende, og matcher ikke behovet. • Den nye budgetmodel lægger som bekendt op til større fleksibilitet, så aktivitetsmidler kan flyttes til forskellige områder, alt efter hvilke indsatser der er brug for. Det vil rejse særlige personalemæssige problemer i forbindelse med den nye budgetmodel, fordi de forskellige klubber p.t. ikke er samlet i samme klynge og medarbejderne derfor ikke umiddelbart er mobile og kan flyttes rundt. Derfor stilles følgende forslag: Fritids- og ungdomsklubarbejdet på Indre Nørrebro ved Blågårdskvarteret samt ungdomsklubben i Guldbergsgadekvarteret samles i et klubfællesskab med Kvisten som hovedinstitution. Det foreslås organiseret på følgende måde: På Blågårds-siden af Nørrebrogade: Fritids- og junior-klubpladserne i Murergården og Capella (i alt ca. 100 pladser) samles i én institution på Capella, og bliver en del af et klubfællesskab. Cappelas fritidshjemspladser flyttes til Murergården, og forbliver i den nuværende klynge. På Guldbergs-siden af Nørrebrogade: Der findes eller bygges passende lokaler til en selvstændig ungdomsklub. Pladserne i den nye ungdomsklub overføres fra den nuværende ungdomsklub i Stjerneklubben. Den nye ungdomsklub indgår i klubfællesskabet. Stjerneklubbens fritidsklub forbliver i nuværende klynge. Ovenstående tiltag vil have følgende fordele: • En styrkelse af arbejdet med børn og unge mellem 10 til 13 år. • Medarbejderressourcerne vil blive øget og samlet, så der kan laves et mere kontinuerligt tilbud for børn og unge. • Der vil blive mulighed for at styrke fagligheden, når flere institutioner og personalegrupper kan sparre, udveksle erfaringer, og fx også deltage i fælles uddannelsesforløb. • Samarbejdet med de lokale skoler kan styrkes. • Der vil blive mere fokus på åbningstider for de 10 til 14 årige, så de matcher behovet. • Et samlet klubfællesskab vil have en større økonomisk bæredygtighed i den nye budgetmodel. • Det vil i klubfællesskabet øge mulighederne for fleksibilitet i aktivitetstilbuddet efter de behov, der opstår forskellige steder i kvarteret. De nævnte institutioner er bekendte med mine holdninger omkring behovet for at styrke indsatsen for de yngre børn: På Blågårds-siden af Nørrebrogade går kun en lille procentdel af børn i fritids- og juniorklub. Resten - både drenge og piger - holder til på gader og i gårde.