Høringssvar vedrørende Klubfællesskaber

Oprettet: 21. september 2012
Svarnummer:
5

Indsendt af

Bent Christensen

Virksomhed / organisation

Vanløse Lokaludvalg

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Vanløse Lokaludvalg har med interesse læst høringsmaterialet vedr. forslag om klyngedannelser på klubområdet. Lokaludvalget kan tilslutte sig sammenslutningen, som vi kan forstå at klubberne i Vanløse også gør det. Lokaludvalget har følgende bemærkninger til forslaget: I Vanløse Bydel er der 205 ungdomsklubpladser, men der bor 1.778 borgere i Vanløse i alderen 14 til18 år. Der er altså rent talmæssigt et mindre antal pladser, end der kunne være brug for. Samtidigt er ikke alle 205 pladser i dag besat. Antallet af klubmedlemmer i bydelen trænger til at blive forøget; unge, der kunne have fordel af det, er ikke med i Vanløses klubber. Næste skridt bør være ungehus, et sted hvor alle unge i Vanløse, også dem over 18, kan få relevante tilbud, og ikke mindst et sted hvor udgangspunktet er et samarbejde mellem Børne- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen - med en fælles målsætning om, at styrke unges muligheder i job og uddannelse. Et ungehus bør, ud over fritidstilbud, rumme muligheder for at arbejde med praktikpladser, småjobs og lærepladser lokalt. Lokaludvalget finder, at ungebydelsplan er en rigtig god idé, for at identificere udfordringerne for bydelens unge, en ungebydelsplan er et første skridt på vejen mod et ungehus. Lokaludvalget ser frem til at støtte og deltage i arbejdet med en ungebydelsplan for Vanløse. Med venlig hilsen Bent Christensen Vanløse Lokaludvalg