Høringssvar vedrørende Sundbyøster Skole - lokalplan 490

Oprettet: 16. august 2012
Svarnummer:
8

Indsendt af

Jens Schelle

Virksomhed / organisation

Schelle Invest ApS

Postnr.

2300

By

Kbh. S.

Høringssvar

Som ejer af matr.nr. 1502 SØ skal herved gøres indsigelse mod lokalplanforslaget § 5 om bebyggelsens omfang og placering. I stk. 2 pkt. b) er fastlagt byggefelter for ny bebyggelse på matr.nr. 1502, 4516 SØ og ny grund efter nedlæggelse af P-pladsen. Bebyggelsen må overalt være op til ca. 16 m. Der mangler herved skrå højdegrænsebestemmelser, der skal sikre lysforholdene på naboejendommen (matr.nr.1502 SØ), såfremt denne ikke bebygges samtidigt. Det betyder at eksisterende bebyggelse på matr.nr. 1502 SØ vil få lysmæssige gener, hvis der opføres maksimal ny bebyggelse på den nye grund i naboskellet. En ny brandmur i skellet kan blive op til 60 m lang og op over 16 m høj og vil derfor virke mastodontagtig uanset placering i grundens nordskel. Der bør derfor i lokalplanforslaget indsættes bestemmelser om begrænsninger i højden ved skel mod naboer, svarende til skrå højdegrænser efter byggelovgivningen. Endvidere bør der efter lokalplanen kunne stilles krav om udformning af brandmur, så den ikke vil fremstå som en stor gold mur.