Oprettet: 14. august 2012
Svarnummer:
27

Indsendt af

Pia Lund Bakke

Virksomhed / organisation

VAL1

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

¬¬¬¬¬Børne- og Ungdomsudvalget Københavns Rådhus 1599 København V Valby d. 31. juli 2012 Vedr: Høring – ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet på daginstitutioner. Vi mener som udgangspunkt det er fornuftigt, at der nu er udarbejdet nogle overordnede principper for en budgetmodel som er gennemskuelig og sammenlignelig for alle institutioner i kommunen. Dog ser det ud til i budgetmodellen, at der ikke er taget højde for andet end den daglige rengøring som kan dækkes af Rengøringssektionen indenfor det udmeldte budget.. Dette finder vi ikke er rimeligt, da der er ydelser udover den daglige rengøring såsom, vinduespudsning, diverse rengøringsmidler til eks. opvaskemaskiner etc., som så vil være en udgift der skal dækkes andet steds fra i institutionens budget. Vi vil også understrege at det vil/kan være nødvendigt med en regulering af de eksisterende kontrakter med Rengøringssektionen som er gældende fra 1/1 2013 hvor det nye budget er gældende fra. Vi undrer os over at det i den nye model ser ud til at budgettet til gårdmand udelukkende skal dække udendørs opgaver, hvilket er en forringelse i forhold til nu hvor gårdmandskorpset også har mulighed for i mindre omfang at udføre små indendørsopgaver. Dette vil betyde ikke kun en forringelse af vores økonomi men vil også tidsmæssigt være krævende. Med venlig hilsen Ledelsesteamet, samarbejdsudvalget og Forældrebestyrelsen i VAL1 Sjælør Boulevard 147 – 149 2500 Valby