Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2013-14

Oprettet: 21. juni 2012
Svarnummer:
19

Indsendt af

Marie Ellesøe Oskarsson

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Høringssvar til Skoledistriktsændringer 2013-14 Vi er en lille familie der bor i rode 144, der pt. giver plads på Nørrebro Park skole. Vores barn er 5 år og skal i skole næste sommer. Vi har talt meget med ham, om at han skal på dén skole. Og talt om hvordan de andre børn i den lokale børnehave også skal derhen. Vi håber meget at situationen ikke ændrer sig markant, da vi er meget tilfredse med den udsigt. Vi protesterer derfor særligt imod Indstilling nr. 6: ” …at rode 143 og 144 overføres fra grunddistriktet for Nørrebro Park Skole til grunddistriktet for Rådmandsgades Skole” Udvalget nævner bla. : ”... nyt princip om socioøkonomisk fordeling i grunddistrikterne. Det er forvaltningens vurdering, at et systematisk og fokuseret arbejde gennem en årrække med forslag til tilpasninger af grunddistrikterne i overensstemmelse med disse principper, vil give positive langtidseffekter til gavn for kapacitetsudnyttelsen, trafiksikkerheden og fordelingen af elever. ” Nu skal distriktet splittes fordi vi er udpeget som ”resursestærke” og derfor skal vi udjævne hele Mjølnerpark/Mimersgade-repræsentationen på Rådmandsgadeskole. Det lader sig dog ikke gøre ved denne manøvre. Vi vil gerne vælge det bedste for vores børn, og i det mindste undgå det værste… Rådmandsgadeskole er ikke en mulighed for os. Skolen matcher dårligt med vores forventninger til en god skole og selv om vi anerkender deres indsatsområder (”...veluddannede ressourcepersoner indenfor områderne læsning, specialundervisning, dansk som andetsprog, trivsel og konflikthåndtering” -citat fra skolen profilbeskrivelse), kan vi ikke genkende og overføre de behov til vores barns og families aktuelle situation. Udvalget nævner også trafiksikkerhed som en prioritet ved denne proces. Også den vinkel har jeg svært ved at se bliver tilgodeset i tilfælde af vedtagelse af dette forslag. Hvordan er det muligt at øge trafiksikkerheden for mine børn, når de skal krydse Nørrebrogade og Mimersgade igennem et, for dem, totalt ukendt nabolag? I vores familie er reaktionen ”FLYGT” dvs. flyt ud af roden eller vælg privatskole/friskole. Derudover finder jeg det helt urimeligt, at der er så kort varsel på denne ændring. Vores søn skal jo skrives op til skole i november 2011, dvs. en måned efter forslaget muligvis bliver vedtaget.