Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2013-14

Oprettet: 18. juni 2012
Svarnummer:
7

Indsendt af

Stine Agergaard Holmboe og Rasmus Lynghøj Christensen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Vedr. beslutningen om at overføre rode 120, 121 og 112 fra grunddistriktet fra Guldberg Skole til grunddistriktet for Blågård Skole. (Resumé: Den foreslåede ændring af distrikter på Nørrebro vil få den utilsigtede konsekvens, at mange ressourcestærke familier vil søge væk fra Guldberg Skole. Skolen er inde i en gunstig udvikling og har gennem de seneste år formået at skabe bred opbakning i lokalområdet fra alle sociale grupper. Det er en udvikling, som man risikerer at smadre, hvis skoledistrikterne på Nørrebro bliver ændret). I årevis har forældre kæmpet for, at Guldberg Skole skulle blive en god og tryg skole. Godt bakket op af BR, som har investeret i lokalområdet og i skolen. Der er i dag en spirende opbakning blandt de ressourcestærke forældre på Nørrebro til den lokale folkeskole. Det er en succeshistorie. Fundamentet er imidlertid stadig så skrøbeligt, at man risikerer at rive fundamentet helt væk, hvis man nu går ind og ændrer så markant på skoledistrikterne, som det er besluttet i første omgang, og dermed ”tvangsflytter” mange børn fra ressourcestærke hjem (rode 120, 121 og 112) fra Guldberg til Blågårds Skole. For vores eget vedkommende bakker vi 100 procent op om folkeskolen og vil til enhver tid helst have vores datter i folkeskolen. Det giver nu engang den bedste opvækst og forståelse for samfundet, at barnet opdager, at ikke alle er som én selv - at man får indblik i livet hos alle samfundslag. Det er en sund balance, som man er ved at finde på Guldberg Skole. Den er ikke længere så socialt belastet som tidligere. Vi vil gerne advare kraftigt imod, at BR risikerer at ødelægge den gode udvikling, som Guldberg Skole er inde i. Ved at ændre så drastisk på skoledistriktet, er der ingen tvivl om, at vi er mange resourcestærke familier, der vil fravælge den lokale folkeskole på Nørrebro. Det naturlige alternativ bliver at vælge privat skolegang eller flytte – højst sandsynlig til en anden kommune. Vi vil derfor opfordre Børne- og Ungdomsudvalget til at revurdere beslutningen om at overføre rode 120, 121 og 112 fra grunddistriktet fra Guldberg Skole til grunddistriktet for Blågård Skole. Det er en utrolig kortsigtet løsning, der kan komme til at lave stor skade på opbakningen til folkeskolen på Nørrebro.