Høringssvar vedrørende Handlingsplan for Grøn Mobilitet

Oprettet: 30. maj 2012
Svarnummer:
2

Indsendt af

Erik Jørgensen

Virksomhed / organisation

MiljøPunkt Nørrebro+Amager+Indre By + Østerbro

Postnr.

2200

By

København n.

Høringssvar

Delebiler fjerner biler fra byrummet og reducerer CO2. De 4 miljøpunkter Østerbro, Nørrebro, Indre By & Christianshavn samt Amager fremlægger hermed – i samarbejde med CASA, Det Økologiske Råd og Danske Delebiler - forslag til et samarbejde med kommunen om at inddrage delebiler som en del af Grøn Mobilitet i København. Delebiler i Grøn Mobilitet Delebilisme betyder færre biler i byen og nedsætter behovet for parkering. Der er i dag ca. 6.000 delebilister i Københavns Kommune, som deler i alt 156 delebiler. I 2008 var der ca. 2.000 delebilister, som deler i alt 100 delebiler. I 2008 var der i gennemsnitligt 20 brugere pr. bil, i dag er der 39 om hver delebil. For hver delebil der sættes på gaden, afskaffes fem private biler. Det betyder at omkring 780 private biler i Københavns Kommune er blevet solgt eller skrottet til fordel for delebiler. Parkeringspladser kan nedlægges En delebil har en langt højere udnyttelsesgrad end gennemsnitlige privatejede biler. For hver delebil der sættes på gaden, frigøres gennemsnitligt 4 parkeringspladser til nyt byrum. Alene i Københavns Kommune har delebiler nedsat behovet for parkeringspladser med 624 (780 P-pladser minus 156 delebilpladser). Det betyder, at vi indtil nu har frigjort næsten 15.600 m2 parkeringspladser, som kan bruges til nye byrum. Moderne storbys borgere kører delebil Delebilisme er et urbant fænomen og en hastigt voksende trend over hele verden. Den typiske københavnsk delebilist er en børnefamilie med pæn indkomst. At være delebilist er ensbetydende med, at man har brugsret til alle foreningens biler, som omfatter biler og varevogne i flere størrelser. Delebilerne har faste parkeringspladser tæt på medlemmernes boliger, og bliver reserveret over internettet. Københavnske delebilister har desuden styrket den kollektive trafik med ca. 650.000 km. Folkesundheden bliver bedre, da delebilister cykler og går mere end bilejere. Delebilisme kan støtte parkeringsprojektet Delebilisme kan med fordel indarbejdes i Parkeringsstrategien, da delebiler er en effektiv måde at nedbringe parkeringsbehovet. En undersøgelse af delebilisme i Øresundsregionen har beregnet, at såfremt 5 % af husstandene i Københavns- og Frederiksbergs kommuner bliver delebilister, har det følgende konsekvenser for miljøet: • Der vil være 2.400 færre biler i byen, idet 600 miljørigtige delebiler vil erstatte 3.000 privatbiler af blandet kvalitet. (overgang til el-delebiler ikke medtaget i beregningerne) • 2.400 færre biler frigiver 60.000 m2 parkeringsplads, eller 2.400 P-pladser. • Bilkørslen reduceres med 45.000.000 kilometer om året. • CO2 reduceres med 10.500 tons om året. • Den kollektive trafik øges med 1.600.000 passagerkilometer om året. Sparer miljøet for mere end 50% CO2-forurening At køre delebil i stedet for privat bil kan nedsætte den enkelte bilists CO2-forurening med næsten 60%, dels fordi man typisk kører 33% mindre, når man går over til delebil, dels fordi delebilerne primært er brændstoføkonomiske biler. Det betyder at nuværende delebilbrugerne i København sparer miljøet for ca. 680 tons CO2 om året. Delebils strategi parallelt med Københavns kommunes P-strategi Københavns kommune har gennem de sidste par år implementeret: ”Fornyet parkeringsstrategi” Af. 17-9-2009 med etablering af 1.155 P-pladser til en samlet sum på 568.199.340 kr. eller 491.947 kr. pr. plads. Der findes bedre og samfundsøkonomisk billigere løsninger, der har større effekt for miljøet (Luft & Støj), klimaet (CO2) og borgerne. Mindre biltrafik, flere cyklister og mere kollektiv trafik Københavns MiljøPunkter kan udvikle en borgernært bydelsbaseret branding og markedsføring af delebilskonceptet i hele Københavns Kommune. Vi vurderer, at man for 80.000 – 40.000 kr. pr parkeringsplads vil kunne brande konceptet i en sådan grad, at vi opnår ovennævnte miljøeffekter.