Høringssvar vedrørende Ørestad Syd tillæg 1 - lokalplan 398-1

Oprettet: 14. maj 2012
Svarnummer:
2

Indsendt af

Jan Kristensen

Virksomhed / organisation

DBU København

Postnr.

2100

By

København Ø.

Høringssvar

Status på den organiserede idræt i Ørestaden pr. 1. maj 2012 - ikke eksisterende! DBU København erfarer at faciliteter til den organiserede idræt, ikke er tænkt ind i de fremtidige planer for udviklingen af Ørestaden. Derfor takker DBU København hermed for muligheden for at afgive høringssvar til lokalplanen for Arenakvateret. Den kommende skole, som skal have idrætslinje kunne være omdrejningspunktet for etablering af en fodboldklub/idrætsforening. En forudsætning for etablering af en velfungerende fodboldklub er en bane, som opfylder minimumskravene (102x65m), således klubben vil kunne deltage i DBU Københavns udskrevne turerneringer. En full-size fodboldbane kan inddeles i flere små og mange forskellige banestørrelser, så flere idrætsgrene kan benytte banen. Ved etablering af den rette størrelse bane, sikres at børn og unge ikke skal forlade Ørestaden, og transporterer sig igennem den københavnske trafik for at spille organisereret fodbold, men kan blive i nærområdet. DBU København er vidne om, at en del af området er fredet. Konstruktiv dialog er allerede startet med relevant myndighed. DBU København indgår gerne i det videre forløb, for at sikre det bedst mulige resultat for børn og unge i Ørestaden.