Oprettet: 1. maj 2012
Svarnummer:
3

Indsendt af

Tine Heerup

Virksomhed / organisation

Landsforeningen autismekreds Kbh/Frb

Postnr.

1057

By

København K

Høringssvar

Til Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune København den 29. april 2012 Tak for muligheden for at komme med kommentarer til Børne- og Ungdomsforvaltningen ang. ”Nedlæggel-se af gruppeordningen for specialelever på Sønderbro Skole”. Landsforeningen Autisme, Kreds København/Frederiksberg finder det positivt, at man søger at tilbyde spe-cialeleverne et veletableret specialskoletilbud, da elevernes nuværende skoletilbud ikke har haft de for-nødne fysiske og indholdsmæssige rammer tilpasset elevernes særlige behov, som det er intentionen, at et sådant skoletilbud skal have. Vi finder det også positivt, at forældrenes individuelle behov og ønsker inddrages i processen, som det er beskrevet, da et skoleskift ikke mindst for vores forældregruppe kan medføre, at deres børn i en kortere eller længere periode reagerer med øgede frustrationer, sorg og bekymringer, samt at forældre til børn med autisme oftest har særlig stor viden om deres eget barns individuelle behov og forudsætninger. I tilknytning til ovennævnte må det anføres, at det er problematisk, at der i sin tid blev etableret et special- skoletilbud, der fra begyndelsen ikke har haft de fornødne ressourcer til at fungere ud fra et velfunderet autismepædagogisk grundlag, og derfor har indeholdt så væsentlige læringsmæssige og autismepædagogi- ske mangler, som at ”gruppeordningen med en kapacitet på kun 13 pladser er sårbar i forhold til at opret- holde et fagligt miljø ligesom det er vanskeligt at håndtere personalefravær optimalt”; samt: ”Bygnings- mæssigt mangler der flere adskilte rum, idet elever med autisme i højere grad end andre har behov for undervisning en-til-en”. Der bør i dette lys opstilles målsætninger for, hvordan overgangen tilrettelægges for eleverne, så de ikke udsættes for mere unødvendig utryghed grundet de nye strukturændringer. Skoleskift er en stor om-væltning for alle børn, men i særlig grad for børn med autisme, der har brug for udpræget forudsigelighed og genkendelighed i strukturer. Endvidere kan elevernes alder på mellem 10 og 13 år betyde, at de kan være særligt sårbare over for skift til nye omgivelser, anderledes strukturer, fremmede børn og voksne. Der skal med andre ord tages stilling til, hvordan der sikres en tryg social og faglig overgang med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. I den sammenhæng bør også indtænkes vigtigheden af, at elever med samme problematikker, behov og forudsætninger så vidt muligt gives mulighed for at følges sammen med deres kammerater gennem 4 år. Børn med autisme har svært ved dels at danne nye relationer og dels ved at kappe bånd til de eksisterende relationer, og det må formodes, at der vil være børn i gruppen, der allerede tidligere har haft skiftet skole-tilbud én eller flere gange i løbet af deres skoleliv, hvorfor forventelige problematikker i forhold til den fo-restående forandringsproces bør minimeres gennem grundig forberedelse, der kan imødekomme, at disse børn ikke udsættes for at miste kammerater endnu en gang - eller pædagogisk personale, de er trygge ved. For nogle børns vedkommende kan relationen til de voksne have større social betydning end deres relation til de jævnaldrende kammerater. At miste den daglige kontakt til det velkendte pædagogiske personale kan resultere i en frustrationsproces med vrede, nedtrykthed og usikkerhed, der kan betyde, at børnene skal genopfinde deres identitet, og det kan gå ud over børnenes overskud til at danne relationer til deres nye jævnaldrende kammerater. Det er derfor positivt, at det nævnes, at løsningen også skal rumme en fleksibi-litet i forhold til det pædagogiske personale, og vi vil opfordre til, at dette aspekt nøje indtænkes i overve-jelserne om, hvordan der sikres en tryg social og faglig overgang. Det samme gælder børnenes eventuelle tilknytning til børn og voksne i de såkaldte normale miljøer, som de jo har været tæt på i løbet af de 4 år. Det må formodes, at der vil være børn, som har lært at omgås og tri-ves med at være tæt på andre børn fra normalområdet – og som muligvis kan føle det som et tilbageslag at skulle væk fra dette område og over i det mere specialiserede. Det foreslås derfor, at der indtænkes mulig-hed for, at det - for de børn det kunne være relevant for - gives mulighed for at deltage i fritidsdelsaktivite-ter på Fabrikken, som de også har været vant til. Afslutningsvis skal vi nævne, at det er positivt at der stilles en langsigtet løsning i udsigt, og at løsningen forventes at træde i kraft allerede næste skoleår, så de berørte børn hurtigst muligt kan få glæde af et sko-letilbud, der kan bidrage stabilt til børnenes videre personlige, sociale og faglige udvikling. Venlig hilsen Tine Heerup, Formand for Landsforeningen Autisme, København/Frederiksberg Kreds. Holbergsgade 15, 2.th. 1057 København K. Tlf. 33 55 83 73