Høringssvar vedrørende Kalkbrænderihavnsgade - lokalplan 476

Oprettet: 3. marts 2012
Svarnummer:
10

Indsendt af

Niels-Jørgen Diemer

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

I dette indlæg vil jeg skrive om trafikken i forbindelse med det påtænkte lagerhotel. 1) Trafik i Kalkbrænderihavnsgade nu. Den almindelige daglige og i myldretiden voldsomme trafik. Norgesfærgen med personbiler og lastbiler. DFDS-færgen til/fra kleipeda med rigtig mange lastbiler. I 5 måneder af året er der nogle dage op til 7 krydstogtskibe og det betyder et væld af turistbusser, hvoraf rigtig mange kommer sydfra for at hente passagerer til udflugter, mange af dem er ind til byen og transfer til CPH, og til fyraften skal alle busser aflevere passagerer igen og så hjemad sydpå. 2) Midlertidig trafik i mange år fremover. Byggeri i forbindelse med indførsel af Lyngbyvejen. Lastbiler med 140 fodboldbaner til fyld til udvidelse af Nordhavnen. Byggeri af boliger og erhverv i Nordhavnen, kontorhøjhus på Langeliniespidsen, Kastelshusene, kontorhus foran Kobberhuset. 3) Blivende trafik fremover. Det i 1) nævnte, samt trafik fra Lyngbyvejen, Nordhavnen, hus på Langeliniespidsen, Kastelshusene og kontorhus foran kobberhuset. Oven i det kommer så trafikken fra lagerhotellet, som i lokalplanen er anslået til ca. 50 biler om dagen. Jeg synes det er vanvittigt af følgende årsager. De biler der kommer sydfa skal helt frem til krydset ved Pakhusvej og foretage en u-vending. Der er ingen venstresvingsbane og derfor spærrer det for al trafik i yderste vognbane, og den bagvedkommende trafik går helt i stå. De biler der kommer nordfra skal, når de skal tilbage; ud over 2 vognbaner og ind i venstresvingsbanen ved Indiakaj. Når de endelig er heldige at slippe ud og holder og skal vende, kører de erfaringsmæssigt kun "lige" frem i krydset, således at der ikke slipper mere end denne ene bil over. Ovenstående u-vendinger forekommer allerede nu i et ikke ringe omfang, så hvad skal det ikke ende med.