Oprettet: 7. februar 2012
Svarnummer:
7

Indsendt af

Maj-Brit Kristjánsson

Virksomhed / organisation

A/B Lille Vibenshus

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Høringsindsigelse vedr. metro-stationen Poul Henningsens Plads. A/B Lille Vibenshus har d. 10.01.2012 indsendt høringsindsigelse vedr. den planlagte cykelparkering med 3 store blokke foran vores ejendom på Jagtvej 229. Efter at have deltaget i informationsmødet d. 24. januar, hvor det klart fremgik, at kommunen ved indsigelser fra borgerne forventede forslag til alternativ placering af den omtalte cykelparkering, vil jeg hermed foreslå, at der i stedet etableres en cykelparkering på bunkers-pladsen i Tåsingegade. Rigtig mange brugere af metro-stationen må antages at ville benytte nedgangen til stationen i Tåsingegade-enden af pladsen, hvorfor flere cykelparkeringspladser i denne ende af pladsen vil være et stort gode. Hvis dette ikke vil være tilstrækkeligt til at erstatte de planlagte cykelparkeringspladser foran Jagtvej 229, må en udvidelse af de øvrige cykelparkeringspladser på stationspladsen kunne løse problemet. Med venlig hilsen Maj-Brit Kristjánsson Formand for A/B Lille Vibenshus