Høringssvar vedrørende Revision af budgetmodel på specialfritidshjem, klubber og basisgrupper

Høringssvar vedr. revision af budgetmodel på specialfritidshjem, klubber og basisgrupper LFS har følgende kommentar til forslaget om ny budgetmodel på området. Helhedsperspektivet og budgetmodellen Det er positivt, at budgetmodellen skal medvirke til at skabe større sammenhæng mellem barnet/den unges type af vanskeligheder og behovet for støtte - og pladsprisen. En pladspris der bl.a. synliggør, hvor mange personaleressourcer der er nødvendige for at understøtte barnet/den unges behov. At målet med en den nye budgetmodel også er, at sikre ensartethed og gennemskuelig kan vi kun bifalde. LFS mener dog, at bl.a. synlighed og gennemskuelighed kan blive langt bedre, ved en mere tydelig beskrivelse af helheden i opgaveløsningen og hermed hvad der ligger til grund for udmøntningen af en budgetbevillling, herunder pladsprisen, til et specialtilbud og basisgruppe. Forvaltningen har, mundtligt overfor LFS, uddybet modellen og hvad den skal matche, så det er fint. LFS vil derfor også kraftigt opfordre til, at der af det politiske beslutningsgrundlag og bilag fremgår denne uddybning. Vi konstaterer, at i indstillingen og bilagsmaterialet, som det fremstår nu, er beskrevet meget lidt omkring; harmonisering af åbningstiden, hvordan? – hvilken ugentlig åbningstid er tale om? – modsvarer denne åbningstid, i både skoleuger, og ferieuger børnenes fremmødemønster? – eller er der kun tale om antagelser af børnenes fremmøde i fritidstilbud? – og endelig hvilke faglige vurderinger ligger til grund for om pladsprisen også kan matche den tid der skal bruges på øvrige opgaver? Der mangler ganske enkelt en beskrivelse, der medvirker til gennemskuelighed og synlighed omkring helheden i opgaveløsningen. Fritidstilbuddenes primære opgave er, at indgå i relationerne med barn/børnene/de unge og understøtte den enkelte/gruppens behov, i fritiden i de 40 skoleuger og de 10 skolefriuger. Men lige så vigtigt er opgaverne – samtænkning - samarbejdsmøder med skolen - forberedelsestid - formulering af handleplaner - gennemgang af børn - netværksmøder, der bl.a. medvirker til at styrke det tværfaglige samarbejde mv. Målet for en ny budgetmodel fortaber sig, når modellen ikke er understøttet af de nævnte faglige vurderinger Derved fortaber målet sig også omkring gennemskueligheden, ensartetheden og synligheden i modellen sig fuldstændig. Ydermere vil det også være vanskeligt, fremadrettet, at forholde sig til modellens pladspris, hvis ikke historikken og grundlaget for de politiske beslutninger er fyldestgørende og forståeligt, også for andre end embedsmændene. Praktikantpuljen LFS er grundlæggende uenig med forslaget om at specialdaginstitutioner 6 – 18 år, og for så vidt også specialdaginstitutioner 0 – 6 år, ikke vil være omfattet af praktikantpuljen fremover. Vi er opmærksomme på, at budgetmodellen for specialdaginstitutioner 0 – 6 år, er besluttet og implementeret, men derfor kan der godt ske justeringer efter LFS’s opfattelse, når dette vil være relevant. Og det er yderst relevant, da Københavns kommune har forpligtet sig til at daginstitutionerne, og herunder specialdaginstitutioner for de 0 – 18 årige, skal levere et antal praktikpladser til uddannelsesinstitutionerne for pædagogstuderende. Ved at puljen fordeles ud i pladsprisen, kan det fremadrettet være vanskeligt at efterleve kommunens forpligtelser, da institutionerne har selvforvaltning. Det er dybt problematisk, også uddannelsespolitisk, ikke at kunne indfri denne forpligtelse. Særlig specialdagtilbuddene er de institutioner, både på grund af antal og indhold i tilbuddet, som er de mest eftertragtede praktikpladser. Derfor kan det ikke være mere tydeligt med nødvendigheden af, at fastholde en pulje som er gældende for alle typer dagtilbud i kommunen, og som kan medfinansiere lønudgifterne til praktikanterne. 0-sumsløsning Som det fremgår af forslaget til model, er der tale om en 0-sums løsning og dermed en omfordeling af midler. I denne forbindelse, finder LFS det dybt betænkeligt at der er én institution som får tilført godt 5 mill, svarende til 38,21 %, ved en omfordeling. Principielt er der ikke tale om en omfordeling, efter LFS’s opfattelse, men en indhentning af institutionens økonomiske efterslæb. I bilagsmaterialet beskrives det bl.a.; at institutionen har haft et underskud, institutionen har ikke modtaget så mange uden kommunale børn som forventet og endelig at institutionens børn/unge har behov for mere støtte, end deres nuværende budgetbevilling kan modsvare. Det fremgår også, at disse problematiske grundvilkår har været konstateret gennem flere år – derfor er det også, i sagens natur, tale om et efterslæb i institutionens økonomiske grundvilkår. Disse grundvilkår skal de øvrige institutioner, der indgår i den nye budgetmodel, ikke lastet for. En institutions økonomiske efterslæb kan principielt ikke implementeres i en 0-sums løsning, Dette efterslæb skal, efter LFS opfattelse, være genoprettet inden en omfordeling og 0-sums løsning kan finde sted. Visitation og revisitation LFS er enige med forslaget til færre kategoriseringer, da det kan medvirke til en mere enkel og gennemskuelig tilbudsvifte. Dette stiller modsat store krav og skærpet opmærksomhed i visitationen og revisitationen. Ved færre kategoriseringer vil der, indenfor hver kategori, være et større spænd i forhold til børn med lettere problemer og børn med tungere problemer. I specialreform 2:0, fremgår det, at visitationen skal sikre – at alle børn med særlige behov får tilbud, der modsvarer deres behov, baseret på en faglig vurdering – at der er en klar styring på området – at inklusion og tidlig indsats styrkes. Dette grundlag for visitationen, forudsætter skærpet og kontinuerlig opmærksom på om børnene/de unges behov for støtte ændrer sig – og dermed om pladsprisen matcher opgaven der skal løses i det enkelte tilbud – og/eller om viften af specialtilbud i Københavns kommune matcher den særlige støtte børn og unge har behov for. For bare at nævne eksemplet med institutionen i ovennævnte afsnit, er dette et eksempel på at et kontinuerligt overblik, mulige justeringer, en tidligere og hurtigere indsats kunne have medvirket til at undgå et så stort efterslæb. Den gennemsnitlige betragtning i kategoriseringen vil, i praksis, i de enkelte specialtilbud, også kunne ændre sig. For eksempel kan tilfældet være, at et fritidstilbud får visiteret flere børn med tungere problemer end den gennemsnitlige pladspris/ressourcetildeling kan matche. Det kan betyde, at et barn skal revisiteres til f.eks. et solisttilbud (”mandsopdækning”). Hvis det viser sig, at der i viften af specialtilbud ikke er nok solistpladser, så vil det være nødvendigt at opjusterer i antallet af disse pladser. Ellers er det ikke sikret, at alle børn med særlige behov får tilbud, der modsvarer deres behov, baseret på en faglig vurdering. Afslutningsvis vil vi nævne, at LFS er enige omkring forslaget til afregningsreglerne for tomme pladser. Ved indfasning af den nye model, er det vigtigt at have særlig fokus på fastholdelse, ved omplaceringer, af de meget kvalificerede medarbejdere på de kommunale institutioner. Med venlig hilsen Jan Hoby, Næstformand LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger