Høringssvar vedrørende Århusgadekvarteret i Nordhavn - lokalplan 463

Uambitiøst projekt Onsdag den 31. september 2011 var der borgermøde om udvikling af Nordhavn. Overborgmester Franck Jensen indledte med, at Nordhavn skal være CO2 neutral. Når nu resten af byen ikke kan være CO2 neutral synes det at være en meget lidt ambitiøs plan. Hvis den nye bydel skal kunne trække gamle bydele med i klimakampen samt være ideal for andre nye bebyggelser, så må kravet til den nye Nordhavn være CO2 fri. Tilknytning til fjernvarmesystem og affaldsforbrænding synes helt at overskygge behovet for nytænkning. Nordhavn skal således ikke være selvforsynende med energi, og skal heller ikke kunne håndtere affaldet på anden måde end at etablere et stort eller måske to sug direkte til Amagerforbrændingen. Bruger ikke det lokale erhvervsliv Der blev rettet en forståelig og stor kritik mod, at Gentofte Kommune har fået staten til at forbyde opstilling af vindmøller i Svanemøllebugten. På Dampfærgevej på Østerbro – næsten Nordhavn - er der en virksomhed Edgeflow, www.edgeflow.dk, der sælger liggende vindmøller. Liggende vindmøller kan ikke ses fra Gentofte. De liggende vindmøller er særligt velegnet til havneområder og industribygninger. Det fremgår også af hjemmesiden, at deres test og demonstrations vindmølle er lagt i Kalundborg Havn. Hvorfor er der ikke en i Nordhavn? Et andet firma – ikke helt så lokalt – fra Frederiksberg har også arbejdet med alternative løsninger for Nordhavn, se www.greenpowerisland.dk. Produktion af el på vindmøller er ikke kontrollabelt i forhold til forbruget. Der kan ikke skrues op og ned for vinden, når forbruget varierer. Hidtil har kulkraftværkerne haft denne rolle og affaldsforbrændingerne øver sig på at overtage, men der er også en bæredygtig vej: Lagring af energi i store vandreservoirs. Energilagring i vandreservoirs er kendt fra bjergrige lande som Norge og Østrig, hvor der bl.a. bruges solcelleproduceret el om dagen til at pumpe vand op, der om natten genvindes gennem en turbine. I lavlandsområder nær havet kan den samme effekt opnås ved at pumpe vand ud fra et vandreservoir til havet. Energien kan så genvindes ved at lade vandet ind igen gennem en turbine. Hidtil har ideen energilagring i store vandreservoirs mest været udfoldet omkring etablering af større infrastrukturprojekter på havet som etablering af broer og el net sammenkoblinger. Der eksisterer dog i Danmark temmelig mange havnearealer og bassiner, der i dag ligger øde hen, og som kunne bruges til energilagring. Det gør der også på Nordhavn. Lytter ikke til lokale initiativer Østerbro har i det sidste år kørt et rigtigt godt klimaprojekt; 2100.nu, se hjemmesiden; http://www.2100.nu/. I dette projekt kom der en masse gode forslag frem fra forskellige borgere samt samlet en masse gode erfaringer ind fra nær og fjern. Der kan nævnes mange, så det følgende er kun et udpluk: • Genanvendelse af plastfolier. På Frederiksberg sorterer borgere plastfolier til genanvendelse fra husholdningsaffaldet. • Genanvendelse af malingsrester. Malingsrester afleverer borgere på genbrugsstationerne. Herefter sorterer personalet de giftigste malinger i forhold til arbejdsmiljøet fra. Resten køres til Amagerforbrændingen og smides ind i ovnene til husholdningsaffaldet. Det sker uden garanti for indhold af tungmetaller og selvom halvdelen af malingsresterne kan genanvendes. • Sydvendte vægge og flader uden skygger skal reserveres til fælles solcelleanlæg. • Kabinecykler, og kombinationen mellem pedalkraft og el skal fremmes i transportsektoren. Det er umuligt at få øje nogen som helst af disse idéer fra 2100.nu i planerne for Nordhavn. Er Nordhavn og Østerbro blevet udkantsområde?