Høringssvar vedrørende Længe Leve København

Lad gamling rime på samling En række vel dokumenterede undersøgelser har vist, at nære menneskelige relationer betyder meget for sundhed og trivsel. En af pionerne i denne forskning, den svenske professor emeritus Kristina Orth Gomér opregner forskellige former for støtte: der er den følelsesmæssige, den praktiske og den informative d.v.s oplysninger og råd. Alle tre mener hun er livsvigtige. Samtiig bygger medmenneskelig støtte på gensidighed d.v.s. den fremmer trivsel hos både giver og modtager. Herhjemme har Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab beregnet, at 250.000 lægebesøg og 10.000 indlæggelser årligt har en sammenhæng med svage sociale relationer. Hele dette aspekt savner vi i Længe Leve København. I det følgende vil vi derfor komme med nogle ideer til, hvordan vi mener man effektivt kan forebygge ensomhed blandt ældre og deraf følgende mistrivsel, depression og demens. Bedre helbred med alderen Siden 80érne har Danmark fået mellem 300 og 400 seniorbofællesskaber, hvor beboerne hjælper hinanden med at leve længere og sundere. Og konsekvenserne for sundhed og livskvalitet er ganske vidtgående. Det er bl.a. beskrevet i en rapport fra Lejerbo, som har bygget seniorbofællesskabet Asbo i Odsherred. I dag vurderer beboerne deres helbred mere positivt end de gjorde ved indflytningen ti år tidligere. Før følte 85 pct. sig ofte ensomme. I dag gælder det 10 pct. Før savnede 50 pct. at være til nytte for andre. Det savn har ingen i dag. Ensom i København Den generation, som nu går på pension, er også den store skilsmissegeneration. I København, landets største singleby, er 54 pct. af 60+erne eneboere. En del af dem bliver til ensomme gamle, der mister appetitten og indlægges igen og igen. Så samfundsmæssigt er der vældig god mening i at lade gamling rime på samling. Flere grupper har i tidens løb forsøgt at oprette bofællesskaber for seniorer i København, men de fleste projekter kuldsejler af økonomiske årsager. Hvis skatteborgerne i København skal høste de besparelser, som bofællesskaber fører med sig, ser vi ingen anden mulighed end at Københavns Kommune evt. i samarbejde med private aktører, aktivt støtter oprettelsen af seniorbofællesskaber og kollektivhuse. Ombygning af ældreboliger Man kunne bl.a. undersøge, om det er muligt at ombygge nogle af de kommunale ældreboliger til bofællesskaber. Mange af dem står tomme og koster årligt skatteborgerne et tocifret millionbeløb. Planen er at nedlægge 1000 ældreboliger de kommende år. Vi forestiller os, at seniorbofællesskaber rundt omkring i boligområderne kunne fungere som "enzymer" og hjælpe med til at skabe netværk blandt ensomme ældre. Kollektivhuse En beslægtet mulighed er kollektivhuse, som vil interessere mange af storbyens enlige. Det er huse, hvor beboerne har egen lejlighed, men deler forskellige fælles faciliteter. "Foreningen til Fremme af boliger for ælre og enlige" har fornylig udgivet en rapport på basis af et større udredningsarbejde. Konklusionen er, at der er et stort behov og en stigende efterspørgsel blandt seniorer for at bo i et fællesskab med andre seniorer, hvor man kan støtte hinanden og danne netværk med ligesindede. Foreningen, som driver en række kollektivhuse, har bl.a. foreslået, at offentligt-privat samarbejde bør bane vejen for flere boligfællesskaber for seniorer.( Se kronik i Information 25-10-10) Inspiration fra Sverige og Holland Vi kan også anbefale Sundheds- og Omsorgsudvalget en studietur til Stockholm, hvor det kommunale boligselskab Familjebostäder har bygget foreløbig fire huse til seniorbofællesskaber,( Se www.familjebostader.com og klik på bogemenskap) En studietur værd er desuden Haag i Holland, hvor foreningen Groepswonen door ouderen har hjulpet 32 seniorgrupper under fælles tag. Det særlige her er, at 13 af dem er bygget for etniske minoritetsgrupper. Her er bofællesskaber for indonesere, kinesere, tyrkere, marokkanere m.m.De enkelte bogrupper støttes af foreningen både før og efter indflytningen. Målet er at de skal være selvkørende, selv kunne løse deres problemer og selv holde kontakt med de sociale myndigheder. Ideen ville gøre ligeså stor gavn i Danmark, hvor vi fra flere undersøgelser ved, at mange ældre flygtninge og indvandrere føler sig ensomme og insolerede. (Se rapport fra Styrelsen for social Service: Ældre etniske borgeres syn på alderdommen og den danske ældreomsorgs muligheder) Hvordan kommer vi videre? Vi foreslår, at Københavns Kommune samler udvalgte boligselskaber, OK-fonden, som har stor erfaring med at bygge bofællesskaber, Ældre Sagen samt interesserede borgere til en konference med eet punkt på dagsordenen: hvordan fremmer vi senior bofællesskaber og kollektivhuse i København. Vi deltager selv meget gerne og kan bidrage med en viden, vi har opsamlet gennem flere års arbejde med sagen. Boligselskaberne vil henvise til, at KAB og 3B i 2006 forgæves udbød to bofællesskaber i Ørestaden. Den væsentligste grund til fiaskoen var imidlertid, at man ikke havde inviteret kommende beboere ind og forhørt sig om deres ønsker og behov, før stregerne blev sat.