Oprettet: 7. februar 2011
Svarnummer:
6

Indsendt af

Øster Farimagsgades Skole

Postnr.

2100

By

KBH Ø

Høringssvar

Høringssvar vedr. fremtidige dialogformer fra Forældrebestyrelsen på Øster Farimagsgades Skole Forældrebestyrelsen på Øster Farimagsgades skole er enig med forvaltningen i, at dialogen mellem forvaltningen/BUU og forældrene har stor betydning for mulighederne for at træffe kvalificerede politiske beslutninger. Og at en god dialog og et godt samarbejde er vigtig for alle parter. Vi vil først og fremmest bemærke, at det er kvaliteten af dialogen og den reelle inddragelse i forhold til de politiske processer og beslutninger, der er central og afgørende for os som skolebestyrelse. Vi har svært ved at vurdere om denne nye dialogstruktur vil have positiv indflydelse på dialogen og samarbejdet mellem skolebestyrelsen og forvaltningen. Vi finder det dog som udgangspunkt positivt, at der i den nye dialogstruktur er mulighed for alle medlemmer af børn- og ungeudvalget til at mødes med os som interessenter. Vi vil dog gerne gøre opmærksom på, at vi anbefaler at alle medlemmer af skolebestyrelsen kan deltage i disse to årlige møder. Ligesom alle medlemmer af udvalget har mulighed for at mødes med interessenterne – må det omvendt også være muligt at alle medlemmer i skolebestyrelsen at deltage. Vi ser frem til at blive orienteret om den endelige beslutning. På skolebestyrelsens vegne Anne Therese Schultz-Petersen