Høringssvar vedrørende Ny skolestruktur på Amager

Oprettet: 21. januar 2011
Svarnummer:
83

Indsendt af

Christian Wegener

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Kære politikere i Borgerrepræsentationen Vær ikke for stolte til at erkende, at beslutningen om sammenlægning af de fire skoler var forhastet og foregik på et uoplyst og fejlagtigt grundlag, og træf en beslutning, der på den ene side bidrager til at løse problemet og samtidig gør det på en ikke-indgribende og ikke-eksperimenterende måde. Hvis skolerne i området partout skal løse et kapacitetsproblem, der beviseligt eksisterer uden for området, synes jeg, at fællesforslaget fra skolebestyrelserne på de involverede skoler (offentliggjort her på siden i går) bedre lever op til ovenstående målsætning, mens I med jeres egne tre modeller spiller hasard med vores børns ve og vel og sikrer utryghed og ustabilitet omkring deres skolegang, hvilket helt sikkert vil føre til flugt fra skolerne til lokale privatskoler og oprettelse af endnu en privatskole. Kig jeres usammenhængende talmateriale og uovervejede notater igennem, lyt til forældre, lærere, debattører og eksperter og erkend, at en skolesammenlægning er og bliver en fejl. M.v.h. Christian Wegener Far til barn på Gerbrandskolen