Høringssvar vedrørende Støjhandlingsplan

Oprettet: 25. november 2010
Svarnummer:
24

Indsendt af

Valby Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Valby Lokaludvalg

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

HØRINGSSVAR FRA VALBY LOKALUDVALG VEDR. STØJHANDLINGSPLAN Valby Lokaludvalg har modtaget ovenstående til høring. Lokaludvalgets planudvalg har på dets møde d. 2. november 2010 diskuteret oplægget. Efterfølgende har Valby Lokaludvalg d. 9. november 2010 diskuteret høringsmaterialet og godkendt planudvalgets udkast til høringssvar. Valby Lokaludvalg hilser udspillet velkomment, idet lokaludvalget er enige i, at støj er et meget stort problem, som kræver handling her og nu. Valby Lokaludvalg finder, at udspillet giver anledning til at pege på nogle konkrete støjrelaterede problemstillinger i Valby, som vi i særlig grad ønsker prioriteret: • Hastighedsgrænsen på strækninger hvor det er tilladt at køre 60 km/t bør sættes ned til 50 km/t. Det omhandler stykket ved Folehaven samt det yderste stykke af Roskildevej. • Hastighedsgrænsen gennem det centrale Valby samt på Valby Langgade fra Damhussøen til Gl. Jernbanevej bør sættes ned til 40 km/t. • Der bør lægges støjdæmpende asfalt omkring Toftegårds Plads / Toftegårds Alle og hele vejen op til Søndermarken ved kommunegrænsen. • Mange borgere i Valby mener, at Københavns Kommune bør adressere de store støjgener, brostensbelægningen omkring Valby Tingsted medfører. • Der opleves en stor støjbelastning på Lyshøjgårdsvej fra især tog og busser. • Valby Lokaludvalg foreslår, at der i forbindelse med Ringstedbanens anlæg, hvor der skal laves omfattende jordarbejde i Vigerslevparken, anlægges en støjvold ud mod Holbækmotorvejens afslutning. Den vil også medvirke til at kompensere boligområderne for den ekstra støj, der kommer fra banen. Med venlig hilsen Valby Lokaludvalg Lisbeth Ritter, formand Michael Fjeldsøe, formand for planudvalget