Høringssvar vedrørende Støjhandlingsplan

Oprettet: 23. november 2010
Svarnummer:
20

Indsendt af

Elisabeth Holm Hansen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Det at bo på en så befærdet vej som Marbjergvej betyder, at vi året igennem har svært ved at sove for åbne vinduer. Omkring klokken 4 starter den tunge trafik på vejen, der forstyrrer hele familiens nattesøvn og så skal vinduerne lukkes. Der køres derudover meget stærkt på både Islevhusvej og Marbjergvej, med støj til følge, og de trafikovervågningskameraer der for et års tid siden blev stillet op har tilsyneladende ikke haft nogen effekt på farten. Det er så kun den støjforurenende del af det. Begge vore børn har sovet ude i barnevogn i de første år, og det er da skræmmende at tænke på, hvor mange skadelige partikler de har indåndet i den tid. Man kan så sige, at det er et af vilkårene ved at bo i en storby som København, men det må da kunne gøres bedre i en kommune, der ønsker at "tilbyde et af verdens reneste og sundeste storbymiljøer" - det være sig både mht. støj - og anden form for forurening.