Oprettet: 3. maj 2017
Svarnummer:
1

Indsendt af

Anders Skou

Postnr.

1110

By

København K

Høringssvar

Jeg synes ikke, at forslaget i tilstrækkeligt omfang forholder sig til kørende adgangsforhold. Trafikken i Borgergade er i dag af en meget parkeringspladssøgende karakter, hvilket medfører uforudsigelige opbremsninger og kast med biler for at kapre en plads. Dette er til fare for både cyklister og fodgængere, sidstnævnte færdes allerede i dag på et ikke særligt bredt og meget dårligt lagt fortov. Der er efter min mening heller ikke i dag tilstrækkelige afsætningsmuligheder ved det eksisterende hotel. Yderligere trafik i Borgergade vil derfor bidrage til kaos, ikke til forbedringer.