Oprettet: 30. marts 2017
Svarnummer:
23

Indsendt af

Tina Rasmussen

Postnr.

2150

By

Nordhavn

Høringssvar

Jeg synes det er fantastisk, at der nu søges om badezone i Nordbassinet. Det vil betyde, at vi ikke længere behøver "falde i vandet" men fuldt lovligt kan bade. Og samtidig er det ikke et havnebad der søges om, hvorfor området må formodes at kunne beholde sit flotte urbane udtryk. Sidste sommer blev der især badet ved flydebro og bådslidske på hjørnet af Sandkaj og Murmanskgade. Her var vandet som hovedregel ret rent og det var let at tilgå vandet. Det ville dog have været rart med en badestige fra flydebroen. Jeg vil gerne opfordre til at den forslåede badezone om muligt udvides "rundt om hjørnet" til den nuværende flydebro og slidske. Længden af den ansøgte badezone langs Sandkaj vil give mulighed for f.eks. at etablere pramme i Nordbassinet til kajak/stand-up paddle, vinterbadeklub (med sauna..) og badende iøvrigt. Måske kan offentlig tilgængelige "badepramme" eller lignende placeres ud for Göteborg Plads og de øvrige (roligere) aktiviteter placeres ved Harbour Park? Mobile pramme vil også senere kunne flyttes til andre lokaliteter efterhånden som området udbygges. Affald og toiletfaciliteter bør optimeres og der kan evt. suppleres med hundeposestativ(er).