Oprettet: 11. januar 2017
Svarnummer:
174

Indsendt af

Anne Tanner

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Som forældre til to børn i Marthahjemmets børnehave og vuggestue synes vi det er en meget dårlig ide at lade busser køre ned af Brohusgade (forslag 1). Det vil gøre vejen endnu mere farlig end den i forvejen er. Afleverings- og hentetidspunkterne er i forvejen udsatte tidspunkter med mange børn (>160 børn) og forældre der krydser gaden og tæt og hurtig trafik på den meget smalle gade. Forslaget indebærer også at træerne ud for børnehavens indgang skal fældes, hvilket pt sørger for at fortovet er bredere ved indgangen hvor der ofte er meget trængsel i de udsatte tidsrum. Hvis man fælder disse træer for at kunne inddrage det bredere fortov i vejbanen og lade busserne køre helt tæt forbi Marthahjemmet er det virkelig med høj risiko for, at der kan ske fatale uheld. Vi støtter istedet forslag 4, som vi anser som den bedste løsning. Med venlig hilsen Anne og Chris Tanner