Oprettet: 4. januar 2017
Svarnummer:
15

Indsendt af

Paw Saxgren

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar vedr. Artillerivej Syd tillæg 2 - lokalplanforslag - Parcel B,D, C. Endnu engang lægger ændringen af lokalplanen op til at tilgodese bygherrer og ejendomsselskaber fremfor beboere (og vælgere..). Siden vi for næsten tre år siden valgte at købe et rækkehus (og således blive boende i Københavns Kommune), så er lokalplanen gentagende gange ændret til det dårligere. Det at købe et projektsalg af NCC efterlader os med et indtryk af at NCCs fokus primært er at lobby Københavns Kommune fremfor at se huskøberne som deres faktiske kunder - og at det desværre ser ud til at virke. Jeg vil derfor meget gerne opfordre til at de folkevalgte lokalpolitikere sætter sig i borgernes sted og fokuserer på at udvikle lokalplanen så den har nærmiljøet i fokus - særligt butikker og andet erhverv, samt ikke mindst en arkitektonisk ambition, der er højere end at bygge højest muligt og flest mulige kvadratmeter boliger i vindomblæste og firkantede betonhøjhuse. Konkret forslår jeg således at afvise de angivne ændringsforslag for parcel B, C, D og i stedet at fastholde de oprindelige ambitioner og krav i lokalplanen.