Oprettet: 4. januar 2017
Svarnummer:
8

Indsendt af

Maria Kennet

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

SOVEBY I SKYGGE OG VIND Jeg og mine naboer er dybt bekymrede for at området ender med at blive et rent boligområde uden liv og sjæl, hvis den nye lokalplan vedtages. En væsentlig ændring i den nye byplan, er at formuleringen ift. etablering af serviceerhverv er gået fra ”skal” til ”kan” og ”mulighed for“. Brev fra min ejerforening herom er vedhæftet. Derudover er vi alle meget kede af de nye udformninger og højder på bygningerne, som vil gøre vores boliger mere vind- og skyggefulde. Bygningerne E, F, G i Parcel C har ændret placering og form. Det skaber dårligere vindforhold i vores haver og på vores gade. Der bliver lokket med bedre udsigt til kanalen, men hvad nytter det, hvis man ikke kan opholde sig i sin have? Da vi købte vores rækkehus, blev byplanens skyggediagrammer og de omkringliggende byggerier nærstuderet. Og nu vil kommunen ændre i det eneste dokument, vi havde at forholde os til, da vi købte vores huse. Det er ikke rimeligt og det er mest af alt rigtig ærgerligt. Jeg kan godt se at der er nogle positive ting i det nye forslag, og håber blot derfor på at I vil ændre nogle få væsentlige ting: 1) Få formuleringerne tilbage på “skal” ift. etablering af serviceerhverv. 2) Ryk den høje bygning (C) i Parcel D længere ud mod vandet og tag de 10 meter af i højden, som den er vokset med. Så forbedres skyggeforholdene sig væsentligt for mange mennesker! 3) Se på forbedring af vindhold omkring bygningerne i Parcel C Mvh Maria (på vegne af mange bekymrede naboer)