Oprettet: 13. december 2016
Svarnummer:
20

Indsendt af

Katrine Nilsen

Postnr.

1765

By

København

Høringssvar

Jeg vil gerne protestere mod forslaget om at al indkørsel til genbrugsstationen, plejehjemmet og daginstitutionen foreslåes fremover at foregå via Angelgade/Slesvigsgade. Konkret vil det indebære meget mere og tungere trafik fra Vester Fælledvej, Ny Carlsberg Vej og Enghavevej ind igennem hele Alsgadekvarteret. Alsgade kvarteret er præget af små smalle veje med boligbyggeri, svømmehal, skole, daginstitutioner og opsamlingsted for skovbørnehaver m.m. og er derfor daglig færdselsvej for både børn og forældre. Området er af samme grund indtil nu blevet friholdt for ekstra trafikbelastning i forbindelse med udbyggelsen af Carlsberggrunden. Det aktuelle forslag vil således gå stik imod de tiltag der er planlagt og allerede gennemført i området, for at skabe et trygt nærmiljø og en sikker skolevej. Det må være muligt at etablere en adgangsvej (samt evt. parkeringsfaciliteter) langs selve nybyggeriet, direkte fra Enghavevej (evt. fra krydset v. Ingerslevsgade og indvendigt langs baneområdet eller under bygningen), som ikke leder trafikken unødigt ud i det omkringliggende boligområde, og som samtidig dermed heller ikke skaber gener for det nærliggende nyetabelerede rekreative område på Sdr. Boulevard.