Oprettet: 10. december 2016
Svarnummer:
16

Indsendt af

Nis Vording Andersen

Postnr.

1720

By

København V

Høringssvar

Jeg protesterer på det kraftigste mod at al indkørsel til genbrugsstationen, plejehjemmet og daginstitutionen foreslås via Angelgade/Slesvigsgade. Konkret vil det indebære meget mere trafik på Angelgade og Slesvigsgade, som dagligt befærdes af rigtig mange børn, som går til og fra skole, børnehave og vuggestuer. Herudover vil det betyde at det nyetablerede parkområde på sønder boulevard (mellem Enghavevej og Vesterfælledvej) bliver skåret gennem på tværs, hvilket også kan tænkes at have en negativ påvirke på den grønne forbindelse der forbinder Carlsberg med øvrige Vesterbro. I lokalplanforslaget er det angivet en bygningsnær brandvej med indkørsel fra Enghavevej og som løber rundt om hele den nye bygningskrop. Da denne brandvej alligevel er belagt og beregnet for tung trafik, er mit forslag at denne vej også kan bruges som adgangsvej og indkørsel for brugerne til det nye byggeri og til genbrugsstationen. På denne måde kan man undgå unødvendig trafik i de små kvartersgader.