Oprettet: 10. december 2016
Svarnummer:
13

Indsendt af

Mie Wittenburg

Postnr.

1720

By

Kbh. V.

Høringssvar

Jeg vil gerne protestere mod at al indkørsel til genbrugsstationen, plejehjemmet og daginstitutionen foreslås via Angelgade/Slesvigsgade. Konkret vil det indebære meget mere trafik på Vester Fælledvej, Angelgade og Slesvigsgade. I lokalplanforslaget er det angivet en bygningsnær brandvej med indkørsel fra Enghavevej og som løber rundt om hele den nye bygningskrop. Da denne brandvej alligevel er belagt og beregnet for tung trafik, er mit forslag at denne vej også kan bruges som adgangsvej og indkørsel for brugerne til det nye byggeri og til genbrugsstationen. På denne måde kan man undgå unødvendig trafik i de små kvartersgader.