Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Bus-undersøgelse vedr. omlægning af bus 66 og 12 i udadgående retning i Rantzausgade
Oprettet:
9. december 2016
Svarnummer:
33
Indsendt af
Sune Frantsen
Postnr.
2200
By
København
Høringssvar
Først vil jeg sige tak for muligheden for at blive hørt - det er en fantastisk form for lokal-demokrati. Det er fantastisk at se så mange gribe muligheden for at blive lyttet til.
Jeg anbefaler klart forslagsløsning nr 4. Af følgende grunde:
- Højere tryghed for cyklister og fodgængere.
- Bedre/hurtigere trafik for busserne: De skal ikke vente på de tusindevis af cyklister der skal passere pr dag.
- Acceptabel gå-afstand hvis man lægger et nyt stop langs åboulevarden ind + ny metro.
- Mindre busstøj. Der kører p.t. en bus hver 5. minut, ofte i høj fart. Om sommeren, når jeg bor på 1. sal og har åbne vinduer, er der et trafikalt inferno af støj. Det er ulideligt.
- Der kan i forhold til løsningsforslag 1 spares knapt 1 million kroner. De kan bruges bedre et andet sted.
- Bedre omstændigheder for cafeliv og udendørsservering.
- Man kunne for min skyld også gerne omlægge den udadgående bus-trafik til åboulevarden også. Jeg så gerne at man fokuserede på at gøre Rantzausgade mere tryg for gående og cyklister. Det er, så vidt jeg har forstået, den gade der er størst fare i. Og der har været en del tragiske uheld på gaden, fordi man skal se sig så meget for + der ofte bliver kørt ræs på gaden.
Og så beder jeg indtrængende om at håndhæve trafik-pligten om at man ikke må køre igennem "bus-zonen" ved Hans-Egedes gade. Det er et mindre gaderæs, fordi alle bilister skider højt og helligt på at de ikke må køre igennem Rantzausgade til Jagtvej, men de gør det alligevel fordi der ikke er nogen konsekvens. Det er især typer der vil køre hurtigt. Det skaber meget støj, og det skaber usikre forhold for cyklister og passerende. Det bør ikke vente til 2019.
Engang var der pæle/gitter i jorden, der gik op for kun busser., så biler ikke kunne tage 'smutvejen' gennem Rantzausgade. En så simpel løsning kunne være rigtig fin at få op og køre igen, og hvis man sparer en masse penge på løsningsforslag 4, ville det være dejligt at få implementeret igen. Det vil kunne omlægge de mange bilers ulovlige rute til at køre på Åboulevarden/Jagtvej, som de hele tiden har skullet, og gøre gaden LANGT dejligere at færdes på.