Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 9. december 2016
Svarnummer:
27

Indsendt af

Arne Nielsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg har læst alle de foregående høringssvar, og finder dem deprimerende. Af alle disse er der kun én, som ønsker de nuværende forhold bevarede. Jeg vil stærkt tale for at bevare de nuværende forhold. Busserne virker moderende på cykeltrafikken, som har en tendens til at terrorisere hele den indre by. Bussernes fravær vil kun bidrage til at gøre alle cyklisterne endnu mere høje i hatten. Ofte kan det som fodgænger være forbundet med betydelige vanskeligheder at passere Rantzausgade på grund af cyklisterne. Desuden har det været af stor betydning for mig at have gode forbindelser både ind mod byen, og udad, og en omlægning vil gøre Rantzausgade til et udkantskvarter, hvilken udvikling jeg på ingen måde ønsker fremmet. Kvarterets funktion er i den grad hængslet på gode busforbindelser, og befolkningstætheden taler sit tydelige sprog om behovet for en god personcirkulation i det daglige. Nej, disse forslag er en eklatant ommer og jeg kan kun anbefale, at de helt tages af bordet.