Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 7. december 2016
Svarnummer:
8

Indsendt af

lars Vestergaard

Postnr.

2200

By

N

Høringssvar

Undskyld, men det er hårdt at se på den geniale kommuneplanlægning Et er at Hensingør-motorvejen forbindes med Nordhavnen via Strandvænget når, der skal være mindst 2 vejforbindelser til det store udviklingsområde og opfyldningsareal kaldet Nordhavnen, med containerhavn og krydstogthavn. Det kræver mere end en vejforbindelse til hovedvejnettet, og sådan bliver der vel. Men når og hvis, der anlægges en tunnel under havneløbet fra Nordhavnen til Refshaleøen og/eller Margretheholm og dermed Refshalevej og ”Forlandet” så er det den letteste sag af verden, at forbinde den brede vej ”Forlandet” ned over Kløverparken til krydset Prags Boulevard / ”Prøvestensbroen”, og videre ad den 4-sporede Amager Strandvej. Det vil nærmest være dumt ikke at gøre det. Men så bliver Amager Strandvej til en 4-sporet motortrafikvej, eller noget der ligner. Adgangen til Amager Strand bliver besværlig og farefuld. Det er måske til at overskue, hvis der anlægges adskillige trafikreguleringer, men der planlægges også skole og børneinstitutioner på området efter Sundby Gasværk mellem Prøvestensbroen og Amager Strandvej, med en stor og stigende trafik, med lastbiler til og fra Benzinøen og Øresundsmotorvejen og eller Helsingørmotorvejen. Og i øvrigt trafik til og fra lystbådehavnen på Benzinøen kaldet Marinaen, hvor der forventes et stort antal bilister. Der vil komme et stort antal børn, som skal krydse den 4-sporede Amager Strandvej til og fra Skole og børnehaver. Det er venligt formuleret ikke gennemtænkt. En del af problemerne kunne elimineres hvis de kommunale planlæggere ville placere skole og børneinstitutioner i området vest for Amager Strandvej i stedet for øst for Strandvejen, op mod Benzinøen. Benzinøen rummer mange år frem, enorme lagre af brandbare og eksplosive kulbrinter, samtidig med at der er gasfyldestation ved Prøvestensbroen. Summa summarum Placer skoler og børneinstitutioner VEST for Amager Strandvej, så børnene kan få en sikker skolevej.