Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Artillerivej Syd tillæg 2 - lokalplan nr. 410-2
Oprettet:
5. december 2016
Svarnummer:
3
Indsendt af
Katrine Larsen
Postnr.
2720
By
Vanløse
Høringssvar
Vi har købt et projektkøb på Islands brygge og ser frem til at flytte ind i området i 2017.
Vi må indrømme, at vi er ovenud begejstret for den nye lokalplansforslag, som på alle måder er bedre end den forrige- både i forhold til udformningen af de nye bygninger men også friarealerne.
Vi mener, at man med den nye lokalplanforslag forsøger at skabe en fornuftig balance i boligområdet. Området får en tilpas mængde udadvendte funktioner samt serviceerhverv. Et boligområde som dette vil aldrig kunne bære at have for mange serviceerhverv i området (især i stueetagerne), da området på ingen måde er stationært. Det er begrænset hvor mange cafeer og restauranter, der vil kunne overleve i et sådant område.
Lokalplansforslaget tilgodeser netop cafeliv og udadvendte funktioner de steder, hvor det giver mening og hvor en cafe eller restaurant vil have en reel mulighed for at overleve.
Vi er på ingen måde bekymret for en sovende bydel. Med strandvigen og de allerede planlagte friarealer, vil der være mulighed for masser af liv. Se blot på Sluseholmen, som er et godt eksempel på hvad blot et havnebad kan tilføje af liv.
Vi håber derfor på, at lokalplansforslaget bliver vedtaget.