Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Østre Gasværk Kvarteret - lokalplan nr. 545
Oprettet:
4. december 2016
Svarnummer:
89
Indsendt af
Jakob Johansen
Postnr.
2100
By
København Ø.
Høringssvar
Som nabo til Gasværksgrunden og beboer i den lille del af Svendborggade der er planlagt vækker dette projekt en del store bekymringer!
For det første er det med ærgrelse at vi som børnefamilie må konstatere at vores lille legeplads står til at blive ofret til fordel for en udvidelse af den lille ebnsrettede vej til en dobbeltrettet model med lysreegulering i krydset Strandboulevarden/Svendborggade.
Udover børnefamilierne i området er legepladsen meget benyttet af børneinstitutioner og dagplejere i området som flittigt benytter den lille lukkede legeplads og forældre på vej hjem fra daginstitutionerne på gasværksgrunden!
Udover overstående ærgrelse er det enormt bekymrende at projektet er så lidt gennemtænkt i forhold til den projekterede trafiksituation.
Enhver kan ved selvsyn konstatere at der er utroligt meget pres på Strandboulevarden i myldretiden, ikke mindst på det stykke ved Svendborggade hvor der er projekteret ny lysregulering og kørsel til og fra det projekterede område.
Som beboer i Svendborggade er man ofte vidne til at biler i den daglige bilkø mellem kl. 14-17 på nuværende tidspunkt vælger at trodse ensretningen for at skyde genvej bagom Nyborggade, en trafik som utvivlsomt vil tiltage ganske enormt dersom lysreguleringen fremover vil tillade denne kørsel. En trafik man på nuværende tidspunkt kan se længere oppe på Nyborggade hvor man fra Randersgade kan afskære et hjørne hvis man skal til højre ad Østerbrogade fra Strandboulevarden, her holder dagligt en bilkø som fremover står til at vokse ganske betragteligt hvis dette projekt ikke bliver ændret!
Ovenstående trafik kommer således oven i hatten for beboerne i Svendborggade og Nyborggade som i forvejen står til at skulle leve med larm, forurening og tung trafik fra 4-500 nye boliger, en ny skøjtehal, plejecenter og boldbaner.
Der må og skal projekteres flere adgangsveje til området, det er ikke rimeligt at al trafik ind og ud af det projekterede område skal foregå ad Nyborggade og Svendborggade, og vi derudover skal have flere timers bilkø af myldretidstrafik hver dag!
Svendborggade bør ikke åbnes i kørselsretningen ind mod Gasværksgrunden, hele trafikaspektet bør gennemgås igen og en bedre løsning indtænkes!