Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Østre Gasværk Kvarteret - lokalplan nr. 545
Oprettet:
4. december 2016
Svarnummer:
85
Indsendt af
Søren Francois Laugèe Bilde
Postnr.
215
By
Nordhavn
Høringssvar
Jeg vil gerne gøre opmærksom Kjøbenhavns Skøjteløberforening (KSF) og det store stykke arbejde der bliver gjort hver dag af frivillige og hvorfor jeg synes, at klubben trænger til mere opmærksomhed…
Østre Skøjtehal som nu ligger på Østregasværksgrunden blev i 2008 revet ned for at gøre plads til byggeri ved Parken, som aldrig blev opført… Nu er der parkering og en ekstra løbebane. KSF og Københavns borgere blev lovet en ny skøjtehal, men her i 2016 består hallen stadig af en ”boblehal” og der forventes først at være en ny hal klar i 2020.
Men i Ørestaden åbnede der i 2016 Danmarks nyeste og mest moderne skøjtehal, på trods af at de ikke havde et eksisternede klubhold eller et eneste medlem eller frivillige til at starte op med, kan dét virkelig passe? Mange af deres medlemmer og trænere er kanibaliseret fra andre klubber, bl.a. KSF.
Østre Skøjtehal er reelt et stort iskoldt telt og omklædningsfaciliteter og klublokale er sammensatte containerne. Udstyret opbevares i containere opstillet udenfor på det der allermest minder om en byggeplads med mudret grus, store vandhuller og stort set ingen belysning om vinteren. KSF er ubestridt den dårligste skøjtehal med de dårligste betingelser i hele Danmark.
Hallen huser både en ishockey klub og en kunstskøjteklub, som benytter hallen alle ugens 7 dage og er åben 6 dage om ugen for offentligheden. Så det er med en forhåbning om, at Københavns Kommune vil tage i betragtning, hvorfor det er så vigtigt at fremtidssikre og gøre plads til en hal nummer 2, hvis KSF kontinuerligt skal kunne tiltrække nye medlemmer, afholde turneringer, camps og flere tider til offentlig skøjteløb. Som det er i dag er hallen mere end fuld belagt og 7-9 årige drenge og piger træner om morgenen kl. 6.20 inden de skal i skole, da hallen er booket 24/7 og derfor skal udnyttes til de yderste tidspunkter for at opfylde behovet.
Fakta er:
• At KSF med sine 140 år er Danmarks ældste skøjteklub
• At KSF er en Danmarks ældste sportsklubber
• KSF har mere end 600 aktive medlemmer til 1 bane – Svarende til en fem gange så høj udnyttelsesgrad som et fodboldanlæg …
• At KSF i 2016 er kåret af Danmarks Ishockey Union til ”Året Løveklub”, én prisen som gives til den klub i Danmark, som har gjort det bedste ungdoms- og rekrutterings-arbejde
• At hallen hvert år har ca. 50.000 offentlige brugere fra skoler, SFO’er, klubber etc.
• At nye og moderne skøjtehaller er i brug hele året, i alt slags vejr og er dermed til gavn for flere brugere og til udvikling af både bredden og eliten
• KSF afholder efterår/vinterferie camps og turneringer
• Ishockey er Danmarks næststørste tilskuersportsgren
• Ishockey er verdens største vintersport og med længder den førende sportsgren til ethvert vinter-OL
• Siden 2002 har Danmark været fast inventar til Ishockey A-VM
• I 2018 er Danmark vært for Ishockey A-VM – Men KSF er uden en ny hal at vise frem for verdens medier og som kunne benyttes til træning af deltagerlandende
• Aktuelt er der 9 aktive danske spillere i verdens bedste ishockeyliga NHL, hvilket målt i forhold til indbyggertal er det højeste i hele verden.
• Hallen bliver brugt fra 6.20 - 23.00 - 7 dage om ugen
Det er svære rammevilkår for klubber som forsøger at få flere til at spille ishockey og til kunstskøjteløb. Men hvor mange større klubber i Danmark lever under disse vilkår og formår alligvel at bestå? Hvor mange klubber kan leve op til det som KSF og hallen præsterer!? I hvor mange klubber træner 7-9 årige drenge og piger kl. 6.20 før skole?
En skøjtehal nummer 2 vil gøre det nemmere at tiltrækkere flere medlemmer, afholde flere turneringer og have flere offentlige åbningstider. I andre klubber med offentlig skøjteløb om aften er der med stor succes is-disco for de unge, som kommer og hygger sig og får motion i stedet for at hænge ud på gader og stræder, hvor de keder sig og måske kommer til at tage nogle forkerte beslutninger... Det er dermed ikke kun til gavn for klubberne, men også for samfundet. Er det ikke dét Københavns Kommunes målsætning er?
KSF har i samarbejde med de andre klubber i området allerede fremlagt et løsningsforslag og hvor der påviseligt kan placeres to skøjtehaller med tilhørende udenomsfaciliteter i det sydøstlige hjørne af området. Alle klubber på Sjælland som KSF sammenligner sig med, har af samme årsag 2 haller eller er ved at få opført bane 2 eller sågar som i Rungsted en 3. bane.
I Sverige har mange mindre byer en skøjtehal til 5-6 millioner kroner. Så det behøver ikke være et pristige-projekt til 40-50 mio. kroner, hver gang Københavns Kommune skal opføre noget nyt. Konkret, kunne man jo overveje at, hal nummer 1 kunne være i bunden af P-huset og hal nr. 2 så senere kan kobles på p-huset således, at medlemmerne kan parkere i p-huset og på den måde undvære de p-pladser der er tiltænkt foran den nye hal der skal bygges. Alternativt kan man bygge 2 skøjtehaller oven på hinanden. Tænk kreativt, der er masser af mulighedder og vi ved at pladsen er der, hvis viljen er der … Alternativt så giv KSF den gamle grund ved Parken tilbage som Kommunen jo stadig ejer og byg 2 haller dér, hvor der er plads til det og B93 vil sikkert gerne bytte med et par tennisbaner.
Jeg føler, at fodboldklubben og Tennisklubben B93 får meget opmærksomhed på beskostning af skøjtehallen. Så her er lidt fakta om dem. B93 har ifølge deres eget website 1.700 aktive medlemmer og råder over fire græsbaner, fem minibaner, en mini-multibane og en udvidet kunstgræsbane, 4 indendørs tennisbaner og 8 udendørs tennisbaner og på det gamle B93 anlæg ved Parken er der yderligere 8 udendørs tennisbaner og 3 ”mini”tennisbaner, altså 21 tennisbaner i alt. Derudover har de et ønske, om en stor fodboldbane mere.
klubhuset har 11 omklædningsrum, sauna, sundhedsrum, kontor, cafe, styrketræningsrum, museumslokale og mødelokaler, og når vejret tillader det, mødes de også på terrassen foran klubhuset. Om vinteren træner de mindste hold også i Svanemøllehallen, på Svanemøllen Kaserne og på lokale skoler.
Men hvad ville B93 sige til, hvis de kun have 3 baner at spille på og samtidig skulle give plads til offentlige brugere? KSF har 1 isbane og ingen luksusfaciliteter … gæster udefra der kommer til offentlig is eller kampe er chokeret over standarden og dem der er modstandere af hallen, har helt sikkert ikke besøgt den. At hallen skal stå i 4 år mere i den standard er ubegribeligt og særdeles pinligt for Københavns Kommune.
De bedste hilsner
Søren Bilde