Høringssvar vedrørende Kristineberg II - lokalplan nr. 543

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Sagsnr.: 2016-0326608 Dato: 28. november 2016 Høringssvar til forslag til lokalplan ”Kristineberg II” Hermed høringssvar på modtaget brev af 28.09.2016, forslaget om at Omøgade 8 omdannes til ca. 65 private ungdomsboliger og at Sejrøgade 7-9 omdannes til familieboliger. Jeg bor i Andelsboligforeningen Kristinegården, som omfatter hele den vestlige bebyggelse i det omtalte område og dette er mit udgangspunkt for min besvarelse. Der er tidligere afgivet ganske mange gode høringssvar fra Kristinegårdens beboere og jeg vil ikke gentage alle argumentationenerne, dog for god ordens skyld pointerne, som jeg støtter min bekymring på. Jeg vil i tillæg hertil gøre mine afsluttende bemærkninger, gående på en konstruktiv tilgang til hvordan et udmærket tiltag som flere boliger til de boligsøgende kunne gribes an. Friarealer Friarealerne i Kristineberg II lever vist ikke op til kravene for friarealer. Københavns kommune bedes skriftligt redegøre for udregning af friarealet. Politisk rod Jf. lokalplan 143, 21. marts 1990 er formålet med lokalplanen primært at muliggøre opførelse af bebyggelse til serviceerhverv i den del af området, der ligger nærmest Kristineberg … endvidere … at fastlægge den vestlige del af området til boligformål. Med det nye forslag på i alt ca. 75 nye boliger (ungdomsboliger samt familieboliger), som alle vil få adgang til Kristinegårdens gårdareal, modsiger dette den oprindelige intention om mere plads og muligheden for at skabe et familievenligt gårdmiljø. Argumentationen omkring byggeprocenttætheden og synergieffekten mellem erhverv og boliger er i øvrigt fint gennemgået i Anja Zernichovs høringssvar. Københavns kommune bedes skriftligt redegøre for hvordan dette er tænkt ind i det nye. Støj Unge larmer mere en erhverv (som ikke er der aften og weekends). Der har altid været meget støj på Lyngbyvej (vest for boligerne) og nu vil der således også komme støj på østsiden (fællesgården). Beboere i den (denne) eksisterende andelsboligforening vil således ikke længere have ro nogle steder. Københavns kommune bedes skriftligt redegøre for hvordan dette er tænkt håndteret. Parkeringsforhold Der er i forvejen dårlige P-forhold i området. Der er nedlagt ganske mange P-pladser, inklusive også handikap parkeringspladser, således at der nu slet ingen er tilbage (tidligere var der 3). Der har samtidig været en del arbejde med ret ringe fremdrift og en vækst i såvel erhverv som boliger omkring os betyder at det er ret vanskeligt at parkere samtidigt med at lokalplanen nu foreslår yderligere tilvækst af biler, som vil være en konsekvens. Se i øvrigt Anja’s udmærkede høringssvar. Jeg har ved et par lejligheder henvendt mig og bedt om at få hastighedsreducerende tiltag i Omøgade da denne er expresgennemkørselsvej i eftermiddagsmyldretiden og det syner ret farligt for kvarterets beboere og især de yngste bløde trafikanter at færdes. Men intet er sket. Der mangler helt og aldeles en holistisk tilgang hér. Københavns kommune bedes skriftligt redegøre for hvordan alt dette er tænkt håndteret. Fælles liv og levned Eet par af de forhold Andelsboligforeningen Kristinegården har sukket efter i mange år er fælleslokaler og private parkeringsforhold til biler. Måske kunne Københavns kommune hér slå de berømte flere fluer med eet smæk, løse en gordisk knude og skabe synergi? Andelsboligforeningen Kristinegården har været hér i mange år og har vel én eller anden form for hævd på at leve og bo hér, efterdi vi nu engang har gjort det i så mange år. En veldrevet sund forening med sunde vedtægter og god samhørighed med lokalsamfundet. Flere boliger – og hvad så? Jeg vil være ked af at skulle være imod et ellers grundlæggende fornuftigt tiltag; at skabe flere boliger i København. Og sådan behøver det ikke at være. Men hvad skal der så til for at de ovenstående ting håndteres på fornuftig vis? Det er ikke til at gennemskue om Københavns kommune har tænk konstruktive tanker som kan håndtere ovenstående problemstillinger? Det fremgår ikke af lokalplansforslaget ligesom bolig-/ejer-formen ikke er omtalt. Et gæt på at det vil være en monetær særinteresse (udlejning eller salg - af den som også har haft fordelen af Københavns kommunes tidligere lokalplanstiltag ift opførelsen i højden) er vel ikke helt ved siden af?.. Men en tilgang kunne være at stille nogle betingelser for de evt. kommende nye boliger, således, at vi skulle dele vedtægter (hvornår må vi larme, fælleslokaler for alle, fælles parkeringsforhold for både biler og cykler, gårdlaug, m.v.). Om dette så skal gennemføres på den ene eller anden vis (ved at sælge de nye boliger som andele fx eller evt. tilbyde dem til AB Kristinegården eller andet) er ikke afgørende. Et andet tiltag kunne være at gøre Grønnegården (det er gården ud mod Lyngbyvej) brugbar, hvilket ville kræve at den blev lukket låsbart af ud mod Lyngbyvej. Dette ville være med til at skabe ekstra gårdrum (kvadratmeter om end ikke stille). Lokalplanen kan give en fornemmelse af at løbet nærmest er kørt. Det håber jeg - for demokratiet - ikke er tilfældet. Jeg håber ikke privatøkonomiske interesser vejer tungere end borgernes tarv. Og jeg håber de nuværende borgere trods alt vejer tungere end de kommende. Når forandringens vinde blæser bygger nogle læhegn, andre vindmøller.. Jeg vil være ked af, hvis jeg skulle erfare at Københavns kommune under hensyntagen til øjensynligt privatøkonomiske interesser, men ikke de etablerede borgeres, foretog en lokalplansændring værende i direkte modstrid med egen tidligere argumentation samt uden samtidig at håndtere flere af ovennævnt indlysende fornuftige tiltag. Jeg ville samtidig være ked af at være en stopklods imod forandringen og stiller gerne min ydmyge indsats til rådighed for et arbejde med at sammenlægge under de af mig foreslåede principper. Med venlig hilsen Mikael Bredsdorff