Høringssvar vedrørende Kristineberg II - lokalplan nr. 543

Oprettet: 23. november 2016
Svarnummer:
37

Indsendt af

Nanna Lopez Andersen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Høringssvar til forslag vedr.lokalplan Kristineberg II . I forbindelse med udsendelsesbrev af 28.09.2016 fremsender jeg hermed mit høringssvar på forslaget om, at Omøgade 8 omdannes til ca 65 private ungdomsboliger og at Sejrøgade 7-9 omdannes til Familieboliger. Jeg vil på det kraftigste gøre indsigelser mod forslaget om at omdanne Erhvervsbygningerne i Omøgade 8 til 65 ungdomsboliger og Sejrøgade 7-9 til familieboliger og ændre lokalplan 143, 21. Marts 1990. Jeg har boet i Kristinegården siden 1997 og har oplevet hvordan lokalområdet har ændret sig drastisk gennem årene og hvordan støjen, trafikken og aktiviteten har eskaleret fra både Lyngbyvejen, der er Danmarks mest trafikeret motorvej og alle de nye bygninger, med butikker og beboere, der gradvist er vokset frem på Omøgade og nabogaderne. Især morgen og eftermiddag er trafikken blevet så tæt og farlig på nuværende tidspunkt, at jeg ikke tør lade min 10 årige søn færdes alene på Omøgade på vej til og fra skole. Jeg kan slet ikke forestille mig, det øgede pres på de trafikale forhold i lokalområdet, hvis man udbygger vejen på Kristineberg, og tilfører et stort antal nye beboere i ungdomsboliger og familieboliger i et område, der i forvejen er en trafikal heksekedel med meget befærdede gader. I 2003 blev Kristinegårdens udearealer ( gårdene) sammenlagt med erhvervsdelen Omøgade 8 og Sejrøgade 7-9 s udearealer. Dette med begrundelse i, at Kristinegårdens oprindelige udearealer var for små og mørke og man anderkendte behovet for lys og luft til de ca 146 andelshavere, der bor i Kristinegården. At naboerne i begge bygninger er forbeholdt erhverv, gør at de ansatte bruger gårdene om dagen, når beboerne i Kristinegården er i skole og på job, mens der er plads til beboerne eftermiddage og weekender og ordningen fungerer godt, da vi er mange, der bruger gårdene dagligt. Gårdene (udearealerne) i deres nuværende form er et kæmpe aktiv og vores oase i et støjplaget og tætbefolket nabolag. Gårdarealet er indrettet til børnefamilier med legeredskaber, små stier og børnecykler og legeplads og er et trygt og rart sted at lade sine børn lege.I den del, der ligger nærmest erhvervsdelen i Omøgadegården er der et åbent område med græs, grillpladser og en fodboldbane, der flittigt bliver brugt af Kristinegårdens mange børn, der kan lege og spille bold i sikkerhed, ro og lys, da dette område er det mest solrige og mindst larmende i hele gården. Alt dette er indrette netop fordi, man ved gårdsammenlægningen i 2003 ville sikre, at beboerne kunne holde ud at bo i et så markant støjbelastet område og skabe et gårdmiljø, hvor man kunne finde ro, og få luft og lys. Vores gårde betyder meget for alle os beboere og skaber stor livsglæde for børn og voksne. En gennemførelse af forslaget om 65 ungdomsboliger og 6-8 familieboliger vil betyde et betydeligt øget pres på gårdarealerne/faciliteterne og en hel del larm døgnet rundt, fra de mange nye mennesker især fra ungdomsboligerne og forstyrrende trafikstøj fra Kristineberg. Gårdene er meget lydte og jeg forudser, vi ikke vil kunne holde ud, at befinde os i overfyldte gårde eller sove med åbne vinduer mere pga støj. Min familie og jeg vil være utrolig kede af det, hvis forslaget bliver gennemført og vores gårdmiljø derved bliver Spoleret. Det vil helt sikkert betyde en stor forringelse af vores livskvalitet. Jeg håber inderligt, at Københavns kommune respekterer os beboere og bevarer vores dejlige gårdmiljø uforandret. Jeg opfordrer til man istedet bygger ungdomsboliger på det store område ved Ryparken Station "Beavais grunden".