Oprettet: 6. oktober 2016
Svarnummer:
30

Indsendt af

Bent Hans Larsen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Kære venner. Det kan godt være, Nordea ikke lige er så kvikke til det med kulturen. Det kan også være, der ikke lige er de rigtige kultur-folk til at rykke ind her og nu. Eller den helt rigtige løsning i morgen. Men - det er jo en bydel, som er kommet for at blive. Og som på lang sigt - altså om mange mange år - også skal være interessant. Så gælder det jo om at tænke frem og visionært, og ikke kun lige, hvad man kan finde på i dag. Det handler om at have nogle mål og ideer for området. Og så skal det nok komme. Det tog jo også en rum tid at skabe liv i Kødbyen. Ja faktisk rigtig mange år efter byfornyelsen af Vesterbro. Men havde man ikke reserveret et område, nogle lokaler og et areal, hvor det var muligt - så var det aldrig sket. Så derfor: Sørg for at der er nogle små lommer tilbage, hvor kulturen kan klemmes ind. Også selv om det først måtte blive om nogle år eller senere. Lad være med at blokere for mulighederne og det ekstraordinære, blot fordi I ikke lige magter at se potentialet her og nu. Mange hilsener, Bent.