Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 2 - lokalplan 425-2

Oprettet: 27. september 2016
Svarnummer:
14

Indsendt af

Bjarne Andersen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi har områderne B og C, hvor bygherrer ifølge lokalplan skal bygge højt erhvervsbyggeri, men hvor i realiteten hverken bygherrer eller naboer har interesse i dette. Bygherrer har svært ved at udleje til erhverv i området og naboer vil helst have lavere bygninger og undgå trafik til erhverv. Bygherre vil gerne have boliger på området og hvis det er lave boliger som rækkehuse (der er mindre end det potentielle erhvervsbyggeri) er det svært at forestille sig mange der er imod dette. Det der så bremser denne mulighed er den i lokalplanen angivne totale procentvise andel af boligbyggeri i Krimsvejkvarteret. Ved at gøre A området mindre end foreslået af bygherre og gøre det i overensstemmelse med den oprindelige lokalplan vil der være ekstra "boligbyggeri procenter" at fordele på lavt boligbyggeri som rækkehuse for område B og C. Dette synes at være den mest spiselige løsning for alle parter