Oprettet: 17. september 2016
Svarnummer:
72

Indsendt af

Helle Jørler

Postnr.

1401

By

København K

Høringssvar

5.45 natten til en mandag. Vækkes af en smægtende saxofonspiller, som formentlig sejler på en tømmerflåde lige neden for vores vinduer. Og det forsvandt ikke efter nogle minutter, men blev ved. Ikke dårligt spillet, men fuldkomment utilstedeligt, hensynsløst og utåleligt igen og igen og IGEN at få ødelagt sin nattesøvn af disse selvcentrede personer, hvis vigtigste mål i livet er at opfylde EGNE behov uden tanke for eventuelle omgivelser. Så snart det bliver varmt sommervejr, og man jo ikke kan leve med lukkede vinduer, er det ULIDELIGT at bo her ned til havn og kanaler. Tårnhøj, dunkende (bas)musik fra tømmerflådefolk, skrålen, skrigen, hvinen, plasken, råben - som igen i nat, hvor nogle morede sig i havnevandet - som er mørkt og farligt - og ulovligt? DET ER FULDSTÆNDIG UDMARVENDE at overleve en sommer her! Den dybe durren fra talløse både konstant er også enerverende; det går især op for een, når det klinger af hen ad efteråret, og man igen kan trække vejret frit. Nå, men dette er jo om musik. Det er jo ikke muligt at ringe til larmtlf., da det ikke drejer sig om beværtn./teater el.l. Men her burde være SPÆKKET med havnepoliti hele sommeren, som udsteder bøder, når der spilles/larmes højt ml. 22-08 f.eks. ISÆR i (sommer)weekender. Tak. Vh Helle Jørler